Nyhed -

Læssemaskiner i nyt design og med nye motorer

To nye læssemaskiner er på vej til det danske marked. Det drejer sig om Caterpillar 910K og 914K. 910K (7,5 ton) og 914K (8,5 ton) er totalt redesignende i forhold til forgængeren 914G, der efterhånden har 19 år på bagen.

Maskinerne er udstyret med den nye Cat C3.8 motor med partikelfilter, der lever op til trin IIIb miljøkravene. Et sådan partikelfilter skal fra tid til anden brændes rent, og dette foregår ved at brændstof sprøjtes ind i filteret og antændes ved hjælp af et gløderør. Herved stiger temperaturen i filteret, og de ophobede sodpartikler brændes bort. Hele processen foregår automatisk og kræver ingen indgriben fra føreren, siger Jacob Thomsen, Product Manager fra Pon Equipment A/S

Begge modeller leveres  med en række smarte elektroniske funktioner, som f.eks. muligheden for at kunne justere aggressiviteten på trækkraft, hydrostat og hydraulik. Disse funktioner betjenes fra panelet i kabinens højre side, hvorfra også  den elektroniske håndgas og krybefunktionen betjenes.

 -  Vi forventer, at maskinerne kommer til Danmark i starten af juni, og de leveres som standard med bl.a. aircondition, luftaffjedret sæde med varme, 40 km/t transmission og hydraulisk hurtigskifte. High Lift læssearme tilbydes som ekstraudstyr, hvis maskinen f.eks. skal bruges til at læsse fodervogne eller halmballer, siger Jacob Thomsen.


Emner

  • Licitation, maskiner

Kontakt

Lars R. Poulsen

Pressekontakt Marketing koordinator Marketing, PR og kommunikation +4521158290