Nyhed -

Pon Equipment udstiller dyr på Roskilde dyrskue

Pon Equipment udstiller dyr på Roskilde dyrskue

Dyrskuet i Roskilde bliver stedet, hvor Pon Equipment for første gang udstiller et dyr og ikke bare maskiner.

Men man skal dog ikke forvente, at dyret bliver trukket rundt i ringen for at blive bedømt.

- Nej, det skal man helt bestemt ikke. Det, der er tale om, er, at vi tager vores D6T bulldozer med. Og, ja - da så det engelske bull betyder tyr på dansk, så kan man vel godt sige, at vi har dyr med på årets dyrskue, siger Allan Pihl, sales manager, Pon Equipment A/S.

Formentlig dyrskuets tungeste
Dozeren vejer omkring 21 tons og har 258 HK under ”huden”, og den skal nok få nogen til at spærre øjnene op. I hvert fald hos dem, som ikke til dagligt er vant til at komme i nærkontakt med så store dyr.

- Og bedømt på bredde, højde, længde og vægt skulle der nu nok være basis for en ærespræmie, griner Allan Pihl.

Retter øjnene mod landmænd
Roskilde Dyrskue retter i år øjnene lidt mere mod landmændene og maskinudstillerne i regionen. Og derfor er dozeren heller ikke den eneste maskine på Pon Equipments stand.

- Vi medbringer også en række andre maskiner, som er specielt velegnet til anvendelse hos landmænd og maskinstationer. Vi har to minigravere med. En Cat 301.7D og en Cat 308E samt en rendegraver Cat 444F. Og så vores to meget populære gummihjulslæssere Cat 914K og Cat 930K, fortæller Allan Pihl.

Forventer 90.000 besøgende
Roskilde Dyrskue er populær. Det vidner de 90.000 besøgende, der sidste år gæstede skuet, om. Det samme antal besøgende forventes i år. Om de er landmænd eller børnefamilier - Roskilde Dyrskue rummer oplevelser for alle.

Emner

  • Videnskab, teknik

Kategorier

  • rendegraver
  • gummihjulslæsser
  • minigraver
  • dozer
  • pon equipment
  • caterpillar maskiner

Kontakt

Lars R. Poulsen

Pressekontakt Marketing koordinator Marketing, PR og kommunikation +4521158290