Pressemeddelelse -

Ekstraudstyr i Cat 301.7D gør Torben Møllers hverdag lettere

Udskydelig undervogn, langt gravestik og kabine med varme er standard i Cat 301.7D.  Desuden er minigraveren udstyret med automatisk tomgang, højt og lavt gear samt hydraulikudtag styret fra en rullekontakt i joysticket.

Sparer udgifter på håndmand

Men Torben Møller fra Møllers Entreprenørfirma ønskede at give sin Cat 301.7D endnu flere anvendelsesmuligheder. Derfor valgte han at få monteret ekstra udstyr, der gør hverdagen nemmere og sparer ham for udgifter.

- Jeg har fået monteret en powertilt-funktion, der gør, at jeg kan grave ind under kabler og vandledninger fra begge sider. Det gør det hele lidt nemmere, og det betyder, at jeg kan gøre mere selv uden at skulle have fat i en håndmand, siger Torben Møller.

Slipper for bekymringer

Et centralsmøreanlæg er også kommet på, og det sørger for automatisk smøring af de vitale dele.

- Det er dejligt, og giver mig sikkerhed for, at der bliver smurt til tiden. Det kan det godt knibe med, når man selv skal huske på det, siger Torben Møller.

Øget komfort

Han glæder sig også over, at han slipper for at stige ud for at skifte mellem skovle og sortérgrab. I stedet kan han blive siddende på sit specialmonterede Grammer sæde og styre det hele inde fra kabinen.


De sidste tre år har Torben Møller arbejdet med nedgravning af kabler til letbanen i Århus. Han startede ved Nørreport og skal fortsætte, til han når Brendstrupgårdsvej. Det sker formentlig til efteråret.

Møllers Entreprenørfirma er stiftet i 2002 af Torben Møller. Torben Møller har mere end 40 års erfaring med udgravning til søer, veje, kloakering og kabler. Virksomheden holder til i Thorsø og opererer i hele Østjylland.

Faktaboks Cat 301.7D
  • Arbejdsvægt 1.895 kg
  • Motorydelse 17,9 hk
  • Rækkevidde 3.894 mm
  • Gravedybde 2.401 mm

Emner

  • Licitation, maskiner

Kategorier

  • cat 301.7d
  • minigraver
  • cat
  • pon equipment
  • caterpillar maskiner

Kort om Pon Equipment A/S
Som forhandler af Caterpillars entreprenørmaskiner arbejder Pon Equipment A/S med branchens største produktprogram - og vi har også maskinen til dig. Caterpillars produktprogram, med mere end 300 maskinmodeller, sætter standarden for branchen - med den bedste produktsupport og løbende introduktion af nye og opdaterede produkter. Med afsæt i tre kvaliteter - troværdighed, vedholdenhed og langsigtede kunderelationer - har Pon Equipment A/S siden 1967 varetaget forhandlingen af Cat maskiner i Danmark, Grønland og påFærøerne. 

Kontakt

Lars R. Poulsen

Pressekontakt Marketing koordinator Marketing, PR og kommunikation +4521158290