Pressemeddelelse -

Pon Equipment A/S forandrer og fornyr sig

I spidsen for Pon Equipment står nu administrerende direktør Annette Jacobsen, som fremover danner et stærkt ledelsesteam sammen med Michael Bahn Jørgensen som salgs- og marketingdirektør. Begge med en fortid i truckfirmaet Jungheinrich Danmark A/S i Tåstrup.

Forskellighed gør stærk
Det nye ledelsesteam har med stor succes skabt effektive tilpasninger og turnarounds i deres tidligere ansættelser.

- Vi komplementerer hinanden godt. Når vi blander mine økonomiske kompetencer med Michaels Bahn Jørgensens ditto inden for marketing og salg, så udgør vi en stærk cocktail, siger Annette Jacobsen, der tiltrådte som administrerende direktør i september sidste år.

Forbedret udgave af Pon Equipment
- Vi ændrer på en række interne rutiner og forretningsgange, så vores kunder fremover vil opleve en forandret og en forbedret udgave af Pon Equipment. Vi er langt fra i mål, men hos Pon Equipment råder vi over nogle meget kompetente og dedikerede medarbejdere. Vi ved, at de kan løfte opgaven, og det vil vores kunder også mærke i den nærmeste tid. Vi kommer til at gå ind i en meget tættere personlig kontakt og dialog med vores kunder, siger Annette Jacobsen.

Mere tid på den enkelte kunde
Og Michael Bahn Jørgensen supplerer:

- Jungheinrich´s forretningsmodel minder meget om den model, som vi nu indfører hos Pon Equipment. Nemlig med fokus på hele maskinens livscyklus, lige fra salg af ny maskine, til finansiering, service, reservedele og brugt.

- Vi skal arbejde smartere, så vi kan frigøre noget tid, som vi kan bruge på vores kunder i stedet for på tunge interne forretningsgange. Vi arbejder på at konsolidere os, så vi kan styrke og forbedre vores brand til glæde for vores kunder, siger Michael Bahn Jørgensen.

E&H Messen må lade livet
Årsagen til omstruktureringerne skal blandt andet findes i et meget skuffende resultat for 2014.

- Det endelige resultat foreligger ikke endnu, men vi kan allerede nu sige, at vi lander på et tocifret millionunderskud. Det er selvfølgelig langt fra tilfredsstillende. Derfor har vi også måttet sige farvel til nogle af vores medarbejdere, ligesom vi har foretaget nedskrivninger på vores lagerbeholdning, siger Annette Jacobsen.

-Vi har iværksat en effektiviseringsplan, som blandt andet betyder, at vi ikke deltager i E&H messen i år, men vi sætter også mange nye tiltag i søen. Fx lancerer vi et helt nyt koncept for brugte maskiner, vi sætter fokus på maskinstyring og maskinovervågning, og vi styrker vores tilbud på serviceaftaler, siger Michael Bahn Jørgensen med henvisning til Caterpillars verdensomspændende EMSolutions program.

Annette Jacobsen:
Annette Jacobsen - 57 år. 15 år i Jungheinrich Danmark A/S. Siden 2004 administrerende direktør med fokus på turnaround, change management optimering og lean organisering.

Michael Bahn Jørgensen:
Michael Bahn Jørgensen – 40 år. Seneste 3 år som salgschef hos Jungheinrich Danmark A/S med ansvar for nysalg, brugt og lejeafdelingen. Før Jungheinrich var han ansvarlig for Key Account afdelingen O. Kavli A/S i 5 år. Begge steder med fokus på optimering og turn arounds i organisationen. Tiltrådt Pon Equipment A/S 1. januar 2015.

Nærmere information:
Administrerende direktør: Annette Jacobsen – 2497 1222

Salgs- og marketingdirektør: Michael Bahn Jørgensen - 2092 7878

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Som forhandler af Caterpillars entreprenørmaskiner arbejder Pon Equipment A/S med branchens største produktprogram. Caterpillars produktprogram, med mere end 300 maskinmodeller, sætter standarden for branchen - med den bedste produktsupport og løbende introduktion af nye og opdaterede produkter.

Pon Equipment er en del af Pon, en international handels- og servicevirksomhed med ca. 13.000 ansatte i 21 lande.

Emner

  • Jordbrug, landbrug, fiskeri

Kategorier

  • pressemeddelelse
  • caterpillar
  • pon equipment

Klik her og gå til Pon Equipments hjemmeside
Klik her og gå til Pon Equipments facebookside
Klik her og gå til Pon Equipments youtube-kanal

Som forhandler af Caterpillars entreprenørmaskiner arbejder Pon Equipment A/S med branchens største produktprogram - og vi har også maskinen til dig. Caterpillars produktprogram, med mere end 300 maskinmodeller, sætter standarden for branchen - med den bedste produktsupport og løbende introduktion af nye og opdaterede produkter. Med afsæt i tre kvaliteter - troværdighed, vedholdenhed og langsigtede kunderelationer - har Pon Equipment A/S siden 1967 varetaget forhandlingen af Cat maskiner i Danmark, Grønland og påFærøerne. 

Kontakt

Lars R. Poulsen

Pressekontakt Marketing koordinator Marketing, PR og kommunikation +4521158290