Pressemeddelelse -

Pon Equipment sænker priserne på reservedele markant

Pon Equipment sænker priserne på reservedele markant

På udvalgte reservedele sænker Pon Equipment listepriserne med helt op til 30%. De nye priser gælder fra 1. juli 2016.

Sammen med Cat har Pon Equipment, den danske forhandler af Caterpillar entreprenørmaskiner, lavet en grundig undersøgelse af prisstrukturen i Danmark. Det resulterer nu i, at kunderne fra og med 1. juli kan købe reservedelene billigere, end de hidtil har været vant til.

- Vi må være ærlige og sige, at vores kunder af og til har været efter os og sagt, at vores reservedele er for dyre, men det gør vi noget ved nu. Vi har lyttet til vores kunder og sænker listepriserne på mange af vores reservedele. Så bliver det i hvert fald sværere for vores kunder at bruge prisen som argument for at købe deres reservedele et andet sted, lyder det fra Pon Equipment´s servicechef Henrik Sommer.

Store besparelser på driften
Den største prisnedsættelse slår igennem på de mest gængse reservedele, hvor kunderne typisk vil opleve den største besparelse.

- Vi har taget fat på de reservedele, som vi ved, vores kunder som oftest efterspørger. Fremover vil kunderne kunne reducere væsentligt i deres drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Fx nedsætter vi listepriserne på langt de fleste remme, vandpumper, tænder og kæder til undervogne med 25 – 30%. En kæde til en 323 gravemaskine, som i dag har en listepris på kr. 13.270, falder til en listepris på kr. 9.832, så det er virkelig noget, kunderne kan mærke på deres samlede driftsbudget, siger Henrik Sommer og tilføjer:

- Det er præcis sådan nogle dele, at vi bliver målt på af vores kunder. Samtidigt skal man stadig huske, at vores reservedele er af samme velkendte Cat kvalitet og med samme høje garanti, som dem maskinen oprindeligt er leveret med. Kvalitet og garanti ændrer vi ikke på.

Emner

  • Videnskab, teknik

Klik her og gå til Pon Equipments hjemmeside
Klik her og gå til Pon Equipments facebookside
Klik her og gå til Pon Equipments youtube-kanal

Som forhandler af Caterpillars entreprenørmaskiner arbejder Pon Equipment A/S med branchens største produktprogram - og vi har også maskinen til dig. Caterpillars produktprogram, med mere end 300 maskinmodeller, sætter standarden for branchen - med den bedste produktsupport og løbende introduktion af nye og opdaterede produkter. Med afsæt i tre kvaliteter - troværdighed, vedholdenhed og langsigtede kunderelationer - har Pon Equipment A/S siden 1967 varetaget forhandlingen af Cat maskiner i Danmark, Grønland og påFærøerne. 

Kontakt

Lars R. Poulsen

Pressekontakt Marketing koordinator Marketing, PR og kommunikation +4521158290