Gå til indhold
Den nye Porsche Cayenne Turbo
Den nye Porsche Cayenne Turbo

Pressemeddelelse -

Endnu mere 911’er i SUV’en: den nye Porsche Cayenne Turbo

Ny topmodel i Cayenne-modelrækken med 550 hk, aktiv aerodynamik og højeffektivt bremsesystem

Endnu mere 911’er i SUV’en: den nye Porsche Cayenne Turbo

Stuttgart. Med verdenspremieren på den 67. udgave af den internationale biludstilling i Frankfurt overtager den nye Porsche Cayenne Turbo pladsen som modelrækkens topmodel. Den komplet nyudviklede topmodel til tredje generation af Cayenne sætter barren for sportslige præstationer i sit segment endnu højere. Den 4,0-liters V8-biturbomotor yder 550 hk. Samspillet mellem innovative teknologier som den aktive aerodynamik inklusive tagspoiler, den regulerede 3-kammer-luftaffjedring, forskellige dækstørrelser og et nyt højeffektivt bremsesystem udgør grundlaget for den øgede køredynamik. Med ekstraudstyr som bagakselstyring eller den elektriske krængningsstabilisering med 48-volts-system byder SUV’en på køreegenskaber som en ægte sportsvogn. Den nye Cayenne Turbo accelererer fra 0 til 100 km/h på 4,1 sek. (3,9 sek. med Sport Chrono-pakke) og har en tophastighed på 286 km/h.

Endnu mere skarpt design

Cayenne Turbo har en dominerende og selvstændig fremtoning med den eksklusive front og LED-forlygterne med Porsche Dynamic Light System (PDLS). Om natten adskiller den nye Turbo-model sig fra de andre Cayenne-modeller med torækkede forlygter. Looket fra siden er præget af de standardmonterede 21” Turbo-fælge, der kun fås til topmodellen, og bredere hjulkasser med lakerede skærmforøgere. Differentieringskendetegnene på bagenden er de Turbo-specifikke, dobbelte afgangsrør. Dørsidelisterne og den nederste del af bagenden er lakeret i bilens farve.Det komplet nye interiør viser tydeligt Cayenne Turbos udvidede spændvidde: mere sportslighed og samtidig mere komfort. Næsten alle bilens funktioner i den fuldt opkoblede SUV kan vises og betjenes via Porsche Advanced Cockpits displays og touchscreens i høj opløsning. Herunder eksempelvis det standardmonterede BOSE® Surround Sound-system med 710 W. Føreren og forsædepassageren oplever topmodellen fra sportssæder med 18-vejs-indstilling. En nyhed er de integrerede hovedstøtter – endnu en hilsen til 911’eren. Alle siddepladser og multifunktionssportsrattet i eksklusivt Turbo-design er som standard elopvarmede.

Mere ydelse, mere drejningsmoment: 8-cyl. biturbomotor med 550 hk

Det centrale element i Cayenne Turbo er den nye 4,0-liters V8-motor med biturboladning. Med en ydelse på 550 hk overgår den motoren i forgængeren med 30 hk, og det nominelle drejningsmoment på 770 Nm svarer til en stigning på 20 Nm. Den nye 8-trins Tiptronic S omsætter begge dele til acceleration og hastighed via det aktive firehjulstræk Porsche Traction Management (PTM). Den nye Turbo sprinter fra 0 til 100 km/h på 4,1 sek. (3,9 sek. med Sport Chrono-pakke), og tophastigheden ligger på 286 km/h. Kendetegnende for den nye motorgeneration er udstødningsturboladerne, som er placeret indvendigt i cylindrenes V – også kaldet Central Turbo Layout. Takket være de forkortede udstødningsvandringer mellem forbrændingskamrene og turboladerne reagerer motoren ekstra spontant. Motorens Central Turbo Layout giver en markant bedre kraftudfoldelse. En anden fordel er motorens kompakte konstruktion. Det giver mulighed for en lavere placering, hvilket har en positiv effekt på køredynamikken: Tyngdepunktet er lavere, præcisionen i sving stiger.

Aktiv undervogn med 3-kammer-luftaffjedring og forskellige dækstørrelser

Den nye letvægtsundervogn på Cayenne Turbo kombinerer det bedste fra tre verdener: præcisionen fra en sportsvogn, komforten fra en limousine og tilpasningsevnen fra en firehjulstrækker. Især kombinationen af den nye 3-kammer-luftaffjedring og det aktive støddæmpersystem PASM øger spændvidden markant. Det nye koncept med forskellige dækstørrelser med standardmonterede dæk i størrelsen 285/40 foran og 315/35 bagpå stammer fra sportsvognskonstruktioner og giver en endnu bedre kraftoverføring i både længde- og tværretningen.I forbindelse med den adaptive luftaffjedring anvendes der tre luftkamre pr. fjederben. Det betyder, at undervognen er i stand til at levere tre forskellige affjedringsniveauer. Med valgmuligheden mellem seks forskellige højdeniveauer kan frihøjden tilpasses manuelt til terrænet. De bliver desuden valgt aktivt via fem nye køreprogrammer til vej- og terrænkørsel. Suppleret af bagakselstyringen (ekstraudstyr), den elektriske krængningsstabilisering Porsche Dynamic Chassis Control (PDCC), som er koblet sammen med et 48-volts-ledningsnet, og Porsche Torque Vectoring Plus (PTV+) opnår den nye Cayenne Turbo køredynamik som en sportsvogn. Samtidig forbedres anvendeligheden i dagligdagen ved parkerings- og vendemanøvrer samt komforten.

Den første SUV med adaptiv tagspoiler og nyt højeffektivt bremsesystem

Som den første SUV er den nye Cayenne Turbo udstyret med en adaptiv tagspoiler som en del af den aktive aerodynamik. Afhængigt af positionen optimerer den effektiviteten, øger downforce på bagakslen og nedsætter i Airbrake-positionen bremselængden fra højere hastigheder. Ved en fuld opbremsning fra 250 km/h stopper SUV’en dermed op til 2 m tidligere. På den måde supplerer det aerodynamiske system effekten fra det nyudviklede højtydende bremsesystem Porsche Surface Coated Brake (PSCB), der som standard overtager nedbremsningen af Cayenne Turbo. Ved hjælp af wolframkarbidlaget, som er påført stålskiverne, øges bremseeffekten og slidstyrken. Samtidig nedsættes tilsnavsningen af fælgene på grund af bremsestøv. Topsystemet i programmet er fortsat Porsche Ceramic Composite Break (PCCB), der fås som ekstraudstyr.

Den nye Cayenne Turbo kan bestilles allerede nu hos Danmarks 2 Porsche Centre: Porsche Center Sjælland og Porsche Center Jylland og koster i Danmark fra kr. 2.657.826 inklusive moms og afgifter.

.

Billedmateriale i Porsche Newsroom (newsroom.porsche.de) samt i Porsche pressedatabasen (presse.porsche.de).

Brændstofforbrug og emissioner1)

Cayenne Turbo: brændstofforbrug ved blandet kørsel 8,4-8,5 km/l; CO2-emissioner 267-272 g/km

1) Interval afhængigt af den valgte dækstørrelse

Emner


Billedmateriale i Porsche Newsroom (http://newsroom.porsche.de) samt for akkrediterede journalister i Porsche-pressedatabasen (https://presse.porsche.de).

Kontakt

Katrine Bleeg

Katrine Bleeg

Pressekontakt PR- og marketingchef PR & Marketing +45 46 911 980

Porsche

Igennem generationer har Porsches tyske sportsvogne betaget alle aldersgrupper med sine forførende boxer-motorer og velafstemte køreegenskaber. Fra første færd er en Porsche nemlig konstrueret for at imponere dig. I 1963 præsenterede Porsche den nye 911 på biludstillingen i Frankfurt. Ti år senere præsenterede man 911 Turbo samme sted. Ikoner der om nogen har bidraget til at skabe den historie, der kendetegner mærket.

Hos Porsche bygger vi vores forretning på en række stolte principper. Et af disse er, at vi aldrig går på kompromis med kvaliteten af vores produkter. Derfor går vi heller ikke på kompromis med betjeningen af vores kunder. Kunderne skal være yderst tilfredse, når de har været på besøg hos os. Enten for at se på en ny bil, eller for at få serviceret deres eksisterende.

Ambitiøse har vi altid været og det bliver vi ved med at være

Målet er at forblive førende i de segmenter, vi bevæger os i. Det gælder både i forhold til vores entusiastiske kunder, men i høj grad også vores specialiserede medarbejdere. Og vi har forudsætningerne på plads for at nå målet. Værdiskabende vækst er kernen i Porsches mål for fremtiden. Først da kan vi investere i innovative teknologier, i nye produkter og i vores arbejdsstyrke.

Porsche organisationen

Hos importøren arbejder dedikerede Porsche-medarbejdere med salg, eftersalg, marketing og PR. Det sker i tæt samarbejde med Porsche AG i Tyskland. Hos vores to forhandlere Porsche Center København og Porsche Center Aarhus, sikrer engagerede medarbejdere hver dag, at kunderne møder en betjening, der matcher både showrooms og den enestående kvalitet, der kendetegner mærket.

Porsche Danmark
Banevingen 6
2200 København N
Danmark