Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Porsche engagerer sig i innovationsplatformen ”Startup Autobahn”

Næste skridt i den digitale offensiv


Stuttgart. Porsche er ny partner med innovationsplatformen ”Startup Autobahn” i Stuttgart. Her udvikler nystartede virksomheder fra hele verden idéer til fremtidens mobilitet. Der er primært fokus på videreudvikling af teknologier, så de er klar til projektering. Og her understøtter Porsche iværksætterne med et team af erfarne mentorer.

”Det giver vores innovationskultur endnu et boost”, siger Porsches administrerende direktør Oliver Blume. ”Digitalisering, elektrificering og opkoblingsmuligheder revolutionerer bilproduktionen. Det ser vi som en mulighed, som vi gerne vil udnytte. Eksterne impulser fra toptalenter fra den internationale iværksætterscene booster vores fremskridt. Til gengæld giver vi startup-virksomhederne et miljø, hvor de kan udnytte deres potentiale fuldt ud og koncentrere sig om deres arbejde. Stuttgart er en af verdens førende bilproduktions- og hightech-regioner og dermed den perfekte lokation.”

Med mottoet ”Der Drive des Silicon Valley im Zentrum der Ingenieurskunst“ samarbejder Porsche i forbindelse med ”Startup Autobahn” fremover med de øvrige partnere i virksomheden: Daimler, Hewlett Packard Enterprise, ZF Friedrichshafen, BASF og Murata. Målsætningen er at fremme Stuttgart som teknologisk lokation yderligere. Projektet blev igangsat i 2016 af den amerikanske accelerator Plug and Play, Daimler, Universität Stuttgart og Arena2036. Plug and Play hører til blandt de største investorer med fokus på teknik og venturekapital i Silicon Valley, i Berlin, Spanien, Singapore og Brasilien. Siden 2006 har acceleratoren understøttet mere end 2.000 startup-virksomheder og har et netværk på ca. 300 virksomhedspartnere på verdensplan. Plug and Play organiserer årligt ca. 400 arrangementer verden over for at gøre det muligt for startup-virksomheder og investorer at finde sammen og er også selv aktiv som investor.

En hård udvælgelse frem mod ”Expo Day”

Ansøgere skal gennemgå en krævende udvælgelsesproces. Den første store hurdle efter den indledende udvælgelse er ”Selection Day”. Hvis man kan overbevise juryen om sin idé, får man i 3 måneder coaching fra mentorer og partnervirksomheder med fokus uger og månedlige netværksmøder. I løbet af denne periode kan startup-virksomhederne gøre brug af Coworking Space og Hardware Lab i Arena2036. Derudover får de adgang til Plug and Plays globale netværk. Navnet Arena står for ”Active Research Environment for the Next Generation of Automobiles”, og i 2036 fylder automobilet 150 år. Det store hightech-værksted rummer teknik for millioner af kroner med værktøj, produktionsmaskiner, 3D-printere, robotter og software til udarbejdelse af prototyper og fremstilling af mindre serier. Serviceydelserne omfatter kontakter til områderne økonomi, forskning og politik samt til investorer, potentielle kunder og mentorer. Tjenesteydelser som juridisk og økonomisk rådgivning, professionel hjælp til finansplanlægning og projektstyring understøtter udviklingsprocessen. Målsætningen er at begejstre potentielle investorer på den afsluttende ”Expo Day”. Størrelsen på startfinansieringerne afhænger af startup-virksomhedens modenhedsgrad. Der er mulighed for at overtage andele af firmaet eller at indgå individuelle aftaler. Ud af 300 ansøgere i første omgang klarede 13 at komme hele vejen til finalen den 9. februar i Stuttgart. Ca. 1.000 gæster deltog i arrangementet.

Startup Autobahn søger og understøtter især såkaldte hard-tech-startups med intelligente løsninger til interfacet mellem hard- og software. Et iværksætterfællesskab fra Tyskland og Canada præsenterede løsninger vedr. machine learning. Ved hjælp af glasprojekteringsteknologien fra en startup-virksomhed fra Tel Aviv bliver bilruder til reklameflader. Grundlæggerne af Evopark fra Köln er også blandt finalisterne. Startup-virksomhedens app viser tilgængelige parkeringspladser i parkeringskældre og parkeringshuse og navigerer føreren derhen. Den elektroniske P-billet gør papir overflødigt. Afregningen sker ved månedens udgang.

Visioner bliver til virkelighed

Porsche investerer i Evopark gennem det nye selskab Porsche Digital GmbH. Det er interfacet mellem Porsche og innovatorer fra hele verden. Her identificeres og videreudvikles digitale kundeerfaringer, produkter, forretningsområder og -processer. I tæt samarbejde med alle koncernens virksomhedsområder tester og realiserer Porsche datterselskabet nye værdiskabelsesmodeller og innovative produktudbud.

Endnu et skridt for Porsche i retning mod den digitale omstilling er Digital Lab i Berlin. Her identificeres og afprøves innovative informationsteknologier. Teams beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvordan innovationer fra områderne ”big data & machine learning”, ”micro services & cloud-teknologier” samt ”industri 4.0 & internet of things” kan overføres til Porsches virksomhedspraksis.

Med Startup Autobahn viderefører Porsche sin innovationsoffensiv. ”Konkurrenterne lever af fremragende idéer, deres netværk og partnerskaberne”, siger Oliver Blume. ”Vi samler fremtidsorienterede teknologier og innovative forretningsmodeller. Pilotprojekter bliver til prototyper på den specifikke anvendelse. Målsætningen med vores offensiv er at udvikle Porsche til at være en førende udbyder af digitale mobilitetsløsninger i bilindustriens premiumsegment.”

Emner


Billedmateriale i Porsche Newsroom (http://newsroom.porsche.de) samt for akkrediterede journalister i Porsche-pressedatabasen (https://presse.porsche.de).

Kontakt

Katrine Bleeg

Katrine Bleeg

Pressekontakt PR- og marketingchef PR & Marketing +45 46 911 980

Porsche

Igennem generationer har Porsches tyske sportsvogne betaget alle aldersgrupper med sine forførende boxer-motorer og velafstemte køreegenskaber. Fra første færd er en Porsche nemlig konstrueret for at imponere dig. I 1963 præsenterede Porsche den nye 911 på biludstillingen i Frankfurt. Ti år senere præsenterede man 911 Turbo samme sted. Ikoner der om nogen har bidraget til at skabe den historie, der kendetegner mærket.

Hos Porsche bygger vi vores forretning på en række stolte principper. Et af disse er, at vi aldrig går på kompromis med kvaliteten af vores produkter. Derfor går vi heller ikke på kompromis med betjeningen af vores kunder. Kunderne skal være yderst tilfredse, når de har været på besøg hos os. Enten for at se på en ny bil, eller for at få serviceret deres eksisterende.

Ambitiøse har vi altid været og det bliver vi ved med at være

Målet er at forblive førende i de segmenter, vi bevæger os i. Det gælder både i forhold til vores entusiastiske kunder, men i høj grad også vores specialiserede medarbejdere. Og vi har forudsætningerne på plads for at nå målet. Værdiskabende vækst er kernen i Porsches mål for fremtiden. Først da kan vi investere i innovative teknologier, i nye produkter og i vores arbejdsstyrke.

Porsche organisationen

Hos importøren arbejder dedikerede Porsche-medarbejdere med salg, eftersalg, marketing og PR. Det sker i tæt samarbejde med Porsche AG i Tyskland. Hos vores to forhandlere Porsche Center København og Porsche Center Aarhus, sikrer engagerede medarbejdere hver dag, at kunderne møder en betjening, der matcher både showrooms og den enestående kvalitet, der kendetegner mærket.

Porsche Danmark
Banevingen 6
2200 København N
Danmark