Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Porsche tilbagekalder ca. 21.500 biler af typen Cayenne Diesel

Softwareopdatering af motorstyringen i dieselbiler

Porsche tilbagekalder ca. 21.500 biler af typen Cayenne Diesel

Stuttgart. Efter aftale med de tyske færdselsmyndigheder (Kraftfahrtbundesamt (KBA)) tilbagekalder Porsche biler af typen Cayenne med 3,0-liters V6-dieselmotor, emissionsklasse EU6. Baggrunden for tilbagekaldelsen er, at sportsvognsproducenten i forbindelse med interne undersøgelser har konstateret uregelmæssigheder i motorstyringssoftwaren, hvilket man aktivt har meddelt KBA. Der er indgået en aftale med myndighederne om afhjælpning af disse uregelmæssigheder ved hjælp af en softwareopdatering i forbindelse med en tilbagekaldelse. I Europa er ca. 21.500 biler fra produktionsår 2014-2017 berørt – heraf 6.000 i Tyskland. Porsche udvikler og producerer ikke selv dieselmotorer. Som bilproducent påtager Porsche sig det fulde ansvar overfor kunderne. For Porsche er det meget vigtigt at opfylde kundernes forventninger til kvalitet, integritet og service fuldt ud.

Tilbagekaldelsen vil formentlig starte i efteråret 2017, efter at KBA har godkendt den foreslåede tekniske softwareopdatering, og afhjælpningen vil blive afsluttet så hurtigt som muligt. Ejerne af bilerne vil blive kontaktet direkte af deres ansvarlige Porsche partner. Værkstedsbesøget, som er uden omkostninger, vil efter aftale finde sted hurtigst muligt og vare ca. 1 time.

Uafhængigt af den aftalte tilbagekaldelse gennemfører Porsche desuden en intern undersøgelse af koncernens biler og vil bruge denne undersøgelse til at gennemføre optimeringer. Desuden samarbejder koncernen i alle anliggender tæt med myndighederne – især Kraftfahrtbundesamt.

Emner

Kategorier


Billedmateriale i Porsche Newsroom (http://newsroom.porsche.de) samt for akkrediterede journalister i Porsche-pressedatabasen (https://presse.porsche.de).

Kontakt

Katrine Bleeg

Katrine Bleeg

Pressekontakt PR- og marketingchef PR & Marketing +45 46 911 980

Porsche

Igennem generationer har Porsches tyske sportsvogne betaget alle aldersgrupper med sine forførende boxer-motorer og velafstemte køreegenskaber. Fra første færd er en Porsche nemlig konstrueret for at imponere dig. I 1963 præsenterede Porsche den nye 911 på biludstillingen i Frankfurt. Ti år senere præsenterede man 911 Turbo samme sted. Ikoner der om nogen har bidraget til at skabe den historie, der kendetegner mærket.

Hos Porsche bygger vi vores forretning på en række stolte principper. Et af disse er, at vi aldrig går på kompromis med kvaliteten af vores produkter. Derfor går vi heller ikke på kompromis med betjeningen af vores kunder. Kunderne skal være yderst tilfredse, når de har været på besøg hos os. Enten for at se på en ny bil, eller for at få serviceret deres eksisterende.

Ambitiøse har vi altid været og det bliver vi ved med at være

Målet er at forblive førende i de segmenter, vi bevæger os i. Det gælder både i forhold til vores entusiastiske kunder, men i høj grad også vores specialiserede medarbejdere. Og vi har forudsætningerne på plads for at nå målet. Værdiskabende vækst er kernen i Porsches mål for fremtiden. Først da kan vi investere i innovative teknologier, i nye produkter og i vores arbejdsstyrke.

Porsche organisationen

Hos importøren arbejder dedikerede Porsche-medarbejdere med salg, eftersalg, marketing og PR. Det sker i tæt samarbejde med Porsche AG i Tyskland. Hos vores to forhandlere Porsche Center København og Porsche Center Aarhus, sikrer engagerede medarbejdere hver dag, at kunderne møder en betjening, der matcher både showrooms og den enestående kvalitet, der kendetegner mærket.

Porsche Danmark
Banevingen 6
2200 København N
Danmark