Pressemeddelelse -

400 danskere samles for at påvirke den bæredygtige udvikling i Danmark

Alle aspekter af bæredygtighed udforskes, når 400 deltagere mødes på Samsø 4-6 april. 30 værksteder, 6 foreninger og rigelig tid til samtaler skal føre til mere bæredygtighed og miljøengagement lokalt rundt i Danmark – lige fra økonomi til selvforsyning.

Det lokale netværk for omstilling styrkes med viden og samtaler

Bæredygtig omstilling indebærer alle praktiske og filosofiske sider af hverdagslivet, og derfor har 6 bæredygtige og økologiske foreninger i Danmark lavet et samarbejde om at mødes og udveksle den mangfoldige og store praktiske viden, som hver forening oppebærer.

Vi har i hver forening en masse viden om hver sit hjørne af den bæredygtige omstilling, og når vi bliver synlige for hinanden i vidensdeling og samtaler, så skaber vi lokal forandring”, siger Ditlev Nissen, som er blandt initiativtagerne til mødet og formand for Landsforeningen for Økologiske Samfund.

Vi gør alle en forskel i den bæredygtige omstilling i vores private liv

”Hver eneste handling vi gør i hverdagen har et aftryk på vores jord og klima. Vi kan ikke alle overkomme at gøre alting helt grønt fra starten, men i fællesskab, når vi deler viden, støtter hinanden lokalt og bliver synlige, så giver det mere energi til omstillingsprocessen” fortæller Trine Krebs, som er formand for Landsforeningen Praktisk Økologi.

Alle foreningerne har hjemmesider, tidsskrifter med masser af viden, men de satser på at der kommer mere energi i den grønne omstilling ved ægte møder mellem de græsrødder, som er i fronten på området.

Fra økologiske skolehaver til bæredygtig økonomi 

Landsforeningen Økologisk Byggeri byder ind med værksteder om bæredygtig arkitektur og regnvandshåndtering og alt der sætter viden om byggeri på nye faconer i spil. Landsforeningen for Økosamfund stiller op med aktiviteter om bæredygtig økonomi og hamp som isolering og hvad der skal til for at lave nye samfund. Permakultur Danmark taler design og læring af hele lokalsamfund og praktisk dyrkning. Omstilling Danmark præsenterer aktiv energireduktion og hele omstillingsprocessen. Økologisk Samsø og Landsforeningen Praktisk Økologi sætter fokus på læring af Lejre Kommune, biodiversitet, den værdifulde muld, dyrkning, natur og selvforsyning

Hvem er afsender på det store fælles årsmøde?

Landsforeningen Økologisk ByggeriLandsforeningen for Økosamfund, Permakultur DanmarkOmstilling DanmarkØkologisk Samsø og Landsforeningen Praktisk Økologi har en fælles vision om at få bragt økologisk og bæredygtig viden ud i alle dele af det danske samfund – og for at vi kan hjælpe hinanden, er det godt at kende hinanden. Derfor arbejder vi for at holde årsmøder ­sammen. Første gang bliver den 4.–6. april 2014 på Samsø. Mødet er åbent for alle.

Vil du vide mere om det bæredygtige årsmøde?

For at se årsmødets program besøg: www.oekologi.dk/aarsmoede/program.html
 
Vil du vide mere eller er du interesseret i et interview kan du kontakte formand for Landsforeningen Praktisk Økologi Trine Krebs.
Mail: trine@praktiskoekologi.dk
Tlf: 26 71 32 54

Nu er tilmeldingen til det store årsmøde på Samsø for 6 bæredygtige foreninger fra den 4. til den 6. april lukket og 400 tilmeldte kan glæde sig til mangfoldige diskussioner omkring lokal bæredygtig udvikling lige fra økonomi til selvforsyning.

Emner

  • Naturspørgsmål

Kategorier

  • økologi
  • bæredygtighed

Foreningen er for alle, som vil en bæredygtig livsstil med udgangspunkt i havedrift og egenproduktion af fødevarer. Vi er 3300 medlemmer. Foreningen har eksisteret siden 1988. Vi er en demokratisk forening drevet af en frivillig bestyrelse.

Foreningen driver www.havenyt.dk, www.deljorden.dk, www.oekologi.dk og www.havelyst.dk

Landsforeningen Praktisk Økologi har i 26 år vejledt danskere i at dyrke en mangfoldig og bæredygtig have. Foreningens online opslagsværk www.havenyt.dk har 2,8 mio. besøgende om året, der læser om alt fra dyrkningsmetoder til skadedyr.