Pressemeddelelse -

Danskerne vil have gratis fragt

Fragtprisen er altafgørende for vores valg af netbutik. Vi vil have lavest mulig eller allerhelst gratis fragt af vores indkøbte varer, når de skal leveres. Og varerne skal leveres hurtigst muligt på hjemadressen.

Det viser en stor spørgeskemaundersøgelse, som PriceRunner har gennemført blandet brugerne af Danmarks største pris- og forbrugertjeneste på nettet.

Knapt 7.500 brugere svarede på spørgeskemaet, og de var ikke i tvivl når det handler om holdningen til fragt og levering af de varer, som de handler online.

Fragt skal være gratis eller meget lav og varerne skal leveres med det samme eller meget hurtigt efterfølgende.

”Forbrugerne vil have gratis og især hurtig levering, når de handler online. Det er virkelig noget, der stiller store krav til net-butikkerne, ” siger Martin Andersen, direktør for PriceRunner.

Danskerne er flittige net-shopper, og mere end 80 af danskerne handler minimum 1 gang om måneden online. Det stiller store krav til butikkernes leveringsløsninger, fordi danskerne udpræget synes det er en dårlig ide, at der skal betales for fragten. Halvdelen af de adspurgte i spørgeskemaundersøgelse giver udtryk for, at de ikke synes det er i orden at betale fragt.

”Netbutikkerne skal tage det her seriøst. Konkurrencen er hård, og derfor er fragtprisen blevet en markant faktor, når forbrugerne vælger hvilke butikker, de vil handle hos, ”siger Martin Andersen. 

”Hvad nytter det at have laveste pris på en vare, hvis det efterfølgende koster store summer at få den leveret?, ” spørger Martin Andersen.

Stadigt flere butikker har derfor indført gratis fragt – enten ved køb over et vis størrelse eller gratis uanset størrelsen på beløbet, der er købt for.

Undersøgelsen viser også at forbrugerne oplever problemer, når varer skal returneres til netbutikken. Knapt halvdelen oplever, at det enten er besværligt eller ligefrem umuligt at returnere en vare til den netbutik, hvor de købte den.


Emner

  • Økonomi, finans

Kategorier

  • pricerunner
  • pr
  • levering
  • fragt
  • online shopping

PriceRunner.dk er Danmarks største pris og produkt sammenligningsside. Hos PriceRunner.dk kan forbrugerne sammenligne produkter indenfor stort se alle kategorier. Alt lige fra TV, Computere, Hvidevare, Tøj, Sko og meget mere.

Det unikke ved PriceRunner.dk er at vi lister alle butikker - både dem der betaler og dem der ikke betaler. Du finder også priser fra traditionelle butikker som Fona, Skousen, Elgiganten, Bilka osv.

Alle priser opdateres dagligt.

Læs mere på Pricerunner.dk

Relateret materiale