Pressemeddelelse -

Mænd glemmer deres mor

Mors Dag er på linje med bryllupsdagen og fødselsdagen: Den må man bare ikke glemme, men det sker desværre alligevel.

På søndag er det Mors Dag, og Danmarks største pris- og forbrugertjeneste PriceRunner har i den anledning lavet en undersøgelse af danskernes forhold til Mors Dag. 500 danskere har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der blev gennemført i april 2016.

Undersøgelsen slår med syvtommersøm fast, at Mors Dag er en af de mærkedage på året, som alle kender og gør hvad de kan for at huske og markere. 75 procent af de adspurgte deltagere i undersøgelsen markerer Mors Dag med en gave til deres mor.

”Vores undersøgelse giver et godt billede af Mors Dag som en af de få mærkedage, som danskerne går meget op i at huske, men hvor det alligevel glipper for en del. Det er især mændene, der har lidt svært ved at huske Mors Dag, ” siger Martin Andersen, direktør for PriceRunner.

Mere end 90 procent giver i undersøgelsen udtryk for, at Mors Dag ikke kommer bag på dem. Alligevel svarer næsten halvdelen, at de har glemt Mors Dag tidligere. Her er det især mændene, der er glemsomme og skuffer deres mor på Mors Dag.

”Alle der har prøvet at glemme Mors Dag ved godt, hvor skuffet mor bliver. Vores undersøgelse viser også, at Mors Dag er mest vigtigt for mor, og derfor er det bare som søn eller datter vigtigt at huske Mors Dag, ” siger Martin Andersen.

Traditionelt er det en buket blomster, der er den foretrukne gave på Mors Dag. Det er også topscoreren i PriceRunners undersøgelse, hvor lidt under halvdelen vil give deres mor blomster på søndag. Men gaver som chokolade, oplevelsesgaver, smykker, brugskunst som vase, lysestage eller pynt samt parfumer og make up er også godt med på gavelisten.

Top 5 gavelisten

Selvom vi godt ved at Mors Dag kommer, så er vi ofte meget sent ude, når gaven skal købes. I al fald svarer 37 procent af mændene, at gaven bliver købt i sidste øjeblik, mens kvinderne er lidt bedre til at købe gaven. Her er det kun 27 procent, der køber gaven i sidste øjeblik.

Halvdelen af danskerne køber gaven til mor et par dage før.

Related links

Emner

  • Økonomi, finans

Kategorier

  • pricerunner
  • pristjek
  • sammenlign priser
  • mors dag

PriceRunner.dk er Danmarks største pris og produkt sammenligningsside. Hos PriceRunner.dk kan forbrugerne sammenligne produkter indenfor stort se alle kategorier. Alt lige fra TV, Computere, Hvidevare, Tøj, Sko og meget mere.

Det unikke ved PriceRunner.dk er at vi lister alle butikker - både dem der betaler og dem der ikke betaler. Du finder også priser fra traditionelle butikker som Fona, Skousen, Elgiganten, Bilka osv.

Alle priser opdateres dagligt.

Læs mere på Pricerunner.dk

Relateret materiale