Pressemeddelelse -

PriceRunner bag stor dansk FIFA15 turnering

Verdensmesteren kommer – det samme gør de fleste af landets bedste fodboldspillere. De kommer alle til Eskilstrup lørdag 28. februar for at kæmpe om store præmier i en af landets største fodboldturneringer.

Det er FIFA15 turneringen PriceRunner Cup, der trækker de bedste spillere til byen. Turneringen finder sted på Eskildstrup Hotel i Eskilstrup på Falster, og det er det lokale online sportssite Lokalscore.com og spilsitet sportsgaming.dk, der er arrangører af turneringen. PriceRunner er hovedsponsor.

Førstepræmien er på 10.000 kroner, og alle kan tilmelde sig.

”Vi har valgt at blive hovedsponsor for den store FIFA15 turnering, fordi vi gerne vil bakke op om det flotte initiativ. E-sport som FIFA15 er en sportsgren i kæmpe vækst, og derfor er det vigtigt for os, at vi kan være med til at gøre Lolland-Falster til stedet, hvor de store turneringer finder sted, ” siger Martin Andersen, direktør for PriceRunner.

Turneringen bliver en af de største på dansk grund i år, og ambitionerne er tårnhøje hos arrangørerne Lokalscore.com og Sportsgaming.dk. Der er forhåndstilsagn fra den danske FIFA15 verdensmester August Rosenmeier om at deltage. 

”Vi har sat alle sejl til for at gøre PriceRunner Cup til en succes både lokalt og landsdækkende. Vi kan med den store økonomiske opbakning fra PriceRunner lave en turnering i verdensklasse, ” siger Martin Christoffersen.

Om lørdagen er det ”seniorspillerne” der kæmper om førstepladsen, og om søndagen er det blevet tid for PriceRunner Cup Junior. Det er også FIFA 15 på PS4, og deltagerne må være til og med 14 år for at deltage.

”Det bliver en super weekend for alle, og jeg er overbevist om, at vi endnu gang vil få sat Lolland-Falster på landkortet, som et sted hvor der virkelig sker noget, ” siger Martin Andersen.

Billetterne koster 50 kroner, og de kan købes på www.pricerunner.dk/pricerunner-cup/index.html . Der er plads til 256 spillere i hovedturneringen om lørdagen, mens der er plads til 128 deltagere om søndagen i juniorturneringen.

Danmark har det største antal FIFA spillere i Nordeuropa målt per indbyggere, og næsten 400.000 spiller FIFA på skærmen. E-Sport er en af de hurtigst voksende ”idrætsgrene” herhjemme. Faktisk er det mest søgte produkt på www.pricerunner.dk spillekonsollen PlayStation 4.

Related links

Emner

  • Økonomi, finans

PriceRunner.dk er Danmarks største pris og produkt sammenligningsside. Hos PriceRunner.dk kan forbrugerne sammenligne produkter indenfor stort se alle kategorier. Alt lige fra TV, Computere, Hvidevare, Tøj, Sko og meget mere.

Det unikke ved PriceRunner.dk er at vi lister alle butikker - både dem der betaler og dem der ikke betaler. Du finder også priser fra traditionelle butikker som Fona, Skousen, Elgiganten, Bilka osv.

Alle priser opdateres dagligt.

Læs mere på Pricerunner.dk

Relateret materiale