Nyhed -

Prime Cargo smider tøjet igen igen...!

Det kan godt være, vi ikke har Magic Mike (aka Channing Tatum), men tilgengæld har vi Magic Brian. Og han kan svinge sig i en polestang, så man skulle tro, det var løgn (det er det også - det kan han faktisk slet ikke i virkeligheden) - sammen med Maja, Patrick, Quin og Sanjay i Steamlines flotte omgivelser i den gode sags tjeneste.

Smid Tøjet Danmark!

For tredje år kører Røde Kors og TV2 kampagnen "Smid Tøjet Danmark", og for tredje gang er vi hovedsponsor på kampagnen, og det bliver kun sjovere for hver gang (altså ikke kun at smide tøjet, men også at hjælpe andre). Kampagnen tager en humoristisk tilgang til et seriøst emne, og målet er at samle så meget af dit, mit og vores gamle brugte tøj, sko og tasker ind som muligt (men hvad skal du gøre?).

Hvordan kan du hjælpe?

Dit genbrugstøj er med til at gøre en forskel i Danmark og ude i verden. Pengene fra salg af genbrug går bl.a. til Røde Kors' katastrofefond, så de hurtigt kan rykke ud ved katastrofer. Andre til lokalafdelingers projekter ude i verden samt til det sociale arbejde herhjemme. Nedenfor kan du læse om nogle af projekterne, og på

Røde Kors' hjemmeside, kan du finde mere information.

Hvad får Prime Cargo ud af det?

Spørger du dig selv, hvad Brian, Maja, Patrick, Quin og Sanjay får for at smide tøjet? De får ikke en rød reje, men de gør det gerne alligevel. Det ligger nemlig i vores DNA at være socialt ansvarlige og hjælpe i den gode sags tjeneste (tænk at du kan kalde det social ansvarlighed at smide kludene). Og så passer det faktisk ikke helt, når vi siger, at de ikke får noget for det - de får det fantastisk godt med dem selv.

Hvis du også vil smide tøjet i den gode sags tjeneste, så kom gerne og gør det hos os. Vi tager gladeligt imod tøjet og kvitterer med en kop kaffe samt en snak (hvis du helst er fri for at smide tøjet midt i receptionen, hvor vores indsamlingsdepot er, må du gerne lægge det i en pose hjemmefra og tage med). Vi ses.

Related links

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • csr
  • smid tøjet danmark
  • smidtøjetdanmark
  • prime cargo
  • primecargo

Kontakt

Louise R. Hynkemejer

Pressekontakt Direktionssekretær +45 5050 3351

Relateret materiale