Nyhed -

Debat: Hvis er børnene? Forældrenes eller statens?

Debatindlæg af Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler

Hvem har retten til at bestemme, hvad god skolegang er? Er det individet eller staten?

Danmarks grundlov sikrer en række basale frihedsrettigheder. Som det er nu, kan forældre selv bestemme, hvordan deres barn skal undervises. I Danmark er der undervisningspligt og ikke skolepligt. Kernen i forældreretten - jf. Grundlovens § 76 - er, at forældre selv kan vælge, hvordan deres børn skal undervises og opdrages. Der er tale om gensidig forståelse mellem skole og hjem og et frit valg. Som det er nu, kan ingen tvinges et bestemt sted hen.

Alle forældre har ret til at få deres barn undervist i folkeskolen, hvis det er det, de vil. De kan også overdrage undervisningsansvaret til en fri grundskole. Endelig kan forældrene vælge selv at undervise deres barn. 

68,3 % vælger distriktsfolkeskolen, hele 15 % vælger en anden folkeskole end distriktsfolkeskolen,16,7 procent vælger en fri grundskole. 

Flere politikere taler om at indskrænke det frie skolevalg, selv om 79 pct. af alle forældre i Danmark mener, at det frie skolevalg er en god ordning. Sjældent har der været så mange holdninger til, hvor langt friheden skal række.

Hvem skal bestemme, hvad der er bedst for den enkelte? Ifølge flere folketingspolitikere er det dem, som repræsentanter for staten. Men skal folket styres - eller er det folke-styre? 

Der er et skred i måden politikere opfatter civilbefolkningen. Som om de ved bedst på borgernes vegne og laver regler, der ensretter. Hvis man ønsker et velfungerende demokrati, så må politikerne have tillid til borgerne, give valgmuligheder og vigtigst; selvbestemmelse til hver enkelt. Naturligvis indenfor lovens bogstav og med respekt for vores samfunds demokratiske styreform.

Hvis er børnene? Forældrenes eller statens? Det vigtigste mål for al skolepolitik bør være, at alle børn har og får en god skolegang på den skole, der er bedst for både det enkelte barn og for familien. Det må være forældrene, der ud fra egne værdier og holdninger beslutter, hvordan deres børn skal opdrages og hvilken skole, de ønsker til deres børn. Ikke staten. 

Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasiers debatevent ved Folkemødet 2018

Frit skolevalg. Hvis er børnene? Forældrenes eller statens?

Fredag d. 15. juni, kl. 16.30 - 17.30

Folkemødet. Allinge, Bornholm. Sverigesvejs debattelt. F15

Deltagere:

Alex Ahrendtsen, MF (DF) - Folkeskoleordfører

Annette Lind, MF (S) - Undervisningsordfører

Jakob Sølvhøj, MF (EL) - Undervisningsordfører

Juliane Jenvall, VU - Undervisningsordfører

Karsten Suhr, Formand, Danmarks Private Skoler

Moderator:

Henrik Fallesen, partner, Radius 

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • #privateskoler
  • #fmdk18
  • #fmdk
  • folkestyre
  • grundlov
  • demokrati
  • frit skolevalg
  • skolevalg
  • værdier
  • forældre
  • frie grundskoler
  • danmarks private skoler

Kontakt

Karsten Suhr

Formand for Danmarks Private Skoler 40280027

Søren T. Lodahl

Sekretariatschef 33307920

Simone Dalsgaard

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig chefkonsulent +45 33 30 79 27

Relateret materiale