​Befolkningen er klar til kunstig intelligens og robotter i sundhedssektoren

De nye teknologiske muligheder skaber forandringer i sundhedssektoren, hvor kunstig intelligens og robotter efterhånden helt eller delvist kan erstatte læger. Det er befolkninger i flere lande overvejende positive overfor, hvis det betyder bedre adgang til sundhedspleje og en hurtigere diagnosestilling. Selv i de nordiske lande er ca. halvdelen af befolkningen åben over for de nye teknologier i sundhedsvæsenet. Det viser en ny undersøgelse fra PwC.

Ifølge en ny rapport fra PwC What doctor? Why AI and robotics will define New Health er befolkninger i flere lande åbne over for kunstig intelligens og robotter i sundhedssektoren, hvis det betyder bedre adgang til sundhedspleje. Rapporten indeholder svar fra over 11.000 personer fra 12 lande fordelt på Europa, Mellemøsten og Afrika. På global plan er hele 55 % af befolkningen villig til, at robotter eller kunstig intelligens bliver en del af eller erstatter lægerne i deres sundhedssektor, mens 38 % er uenige.

”Robotter og kunstig intelligens bliver i stigende grad en fast del af vores hverdag, og det giver nogle helt nye muligheder for den enkelte – også når det gælder behandling i sundhedssektoren. Mange ser en mulighed for at øge kvaliteten i sundhedspleje til alle, ligesom det kan bringe både økonomiske og sociale fordele med sig,” forklarer Christian Klibo, partner i PwC.

Selv i lande med veletablerede sundhedssystemer som Norge og Sverige er indstillingen til, at kunstig intelligens og robotter kan blive en del af sundhedssektoren overvejende positiv (hhv. 50 % og 48 % er positivt indstillede). Det er dog lidt færre end i de øvrige europæiske lande, og kun i UK og Tyskland stiller et flertal sig modvillig overfor, at teknologien bliver en del af sundhedsplejen (hhv. 50 % og 51 % er modvillige).

”Selvom befolkningen i de forskellige lande er delte, når det kommer til robotter og kunstig intelligens i sundhedssektoren, kan der nok ikke herske tvivl om, at det er den vej, udviklingen går. Det stiller nye krav til såvel befolkningen som sundhedssektoren, der skal vænne sig til at bruge den nye teknologi, men også regeringer, der skal sørge for nye kvalitetsstandarder og et regelsæt for brugen af den nye teknologi i sundhedssektoren,” siger Christian Klibo.

Robotter kan tjekke dit hjerte
Undersøgelsen viser desuden, at befolkningerne på globalt plan er mest villige til at få monitoreret deres hjertetilstand og blive rådgivet omkring behandling via maskiner (41 %). På en delt andenplads ligger test af hjerterytme, puls og rådgivning på baggrund af dette (37 %) samt personaliserede sundheds- og helbredsråd (37 %).

”Generelt kan vi se i rapporten, at det især er udviklingslande, som er interesserede i den nye teknologi i sundhedsplejen i form af robotter og kunstig intelligens. Det skyldes bl.a., at deres sundhedssektorer stadig er under udvikling, og de har dermed umiddelbart mere at vinde. Men også i Europa er der gode muligheder for at opnå billigere og bedre sundhedspleje med den nye teknologi,” forklarer Christian Klibo og henviser til lande som Nigeria og Sydafrika, hvor et overvældende flertal er villige til, at robotterne bliver en del af sundhedssektoren (det svarer hhv. 94 % og 82 %).

’New Health’
Ifølge rapporten er det faktorer som adgang til sundhedspleje (36 %) samt hurtighed og nøjagtighed af diagnosestilling (33 %), der er de primære årsager til at gøre robotter og kunstig intelligens til en del af sundhedssektoren.

”Teknologien har potentiale i forhold til at transformere sundhedsplejen til hurtigere, bedre og mere tilgængelige behandlinger. I fremtiden vil der ved hjælp af teknologien være fokus på medicinske løsninger, som skaber præcise og personlige løsninger til den enkelte forbruger,” fortæller Christian Klibo.

Brugen af robotteknologi og kunstig intelligens i sundhedssektoren rejser dog også bekymringer i befolkningerne. Undersøgelsen viser, at faktorer som tillid til robotternes beslutningstagning (47 %) samt mangel på det menneskelige talent (41 %) er primære årsager til befolkningens tilbageholdenhed.

”Der er ingen tvivl om, at teknologien ikke kan stå alene. Der vil selvfølgelig fortsat være brug for menneskelige kompetencer i sundhedssektoren. Det er ikke teknologien i sig selv, som kommer til at skabe fremtidens sundhedssystem, for den kan ikke stå alene – det er samspillet mellem teknologien og de rette menneskelige kompetencer, der bliver helt afgørende,” slutter Christian Klibo.