Pressemeddelelse -

Kampen om de dygtigste talenter skærpes


Jagten på de dygtigste talenter er skærpet, og det gælder også for revisionsbranchen. For at skabe relationer til de skarpeste talenter i fremtiden afholder PwC nu konkurrencen Challenge 2014, der tester de unge high-achievers.

 

Med konkurrencen ønsker PwC at udfordre de unges faglighed, udvide deres netværk og give dem en dags erfaring fra den virkelighed, som formentlig venter dem på den anden side af studierne. Og så kan den blive startskuddet på en karriere i PwC, da der venter et eftertragtet job til de dygtigste deltagere.


 

”Jagten på talent er skærpet – ikke kun i revisionsbranchen, men helt generelt oplever erhvervslivet, at der er kamp om de dygtigste talenter.  Vi har for nylig offentliggjort vores globale CEO Survey, som netop viser, at også de globale topledere mener, at det er afgørende at vinde kampen om de dygtigste medarbejdere for at kunne skabe vækst i fremtiden,” udtaler Mogens Nørgaard Mogensen, adm. direktør i PwC. 


 

En helt almindelig dag…
Med Challenge 2014 ønsker PwC at give de unge en forsmag på deres fremtidige arbejdsliv i en revisions-, skatte- og rådgivningsvirksomhed. Derfor tager konkurrencen udgangspunkt i en case fra den virkelige verden, og konkurrencen efterligner en helt almindelig arbejdsdag med virkelige udfordringer i forbindelse med et iscenesat opkøb.


 

”Der er ingen tvivl om, at der er rift om de allerdygtigste unge i dag. Derfor skal vi selvfølgelig være tidligt ude, hvis vi skal gøre os attraktiv over for de unge. Med Challenge 2014 giver vi de unge noget konkret til CV’et, og det er noget, de studerende efterspørger,” siger Mogens Nørgaard Mogensen.


 

Kun de dygtigste slipper gennem nåleøjet
I år har 180 deltager tilmeldt sig konkurrencen, som tæller fremtidige revisorer, skatteeksperter og konsulenter. Kun 24 deltagere er sluppet igennem nåleløjet og på dagen bliver de delt op i 8 teams, der dyster mod hinanden.


 

”Vi håber selvfølgelig, at case-konkurrencen viser, at der er et godt match mellem PwC og de studerende, der er med i konkurrencen. Og ikke mindst at deltagerne går hjem med en indsigt i, hvad det vil sige at arbejde som konsulent eller rådgiver hos os. Sidste år endte vi med at ansætte ca. halvdelen af deltagerne, og jeg er forventningsfuld igen i år,” fortæller Mogens Nørgaard Mogensen.


 

PwC starter allerede med at tilbyde de unge kurser, mens de stadig er studerende. Det sker bl.a. i form af et online-revisorspil og brush up-kurser, der er et ekstra tilbud og ment som et supplement til det de studerende lærer på studiet.


 

”Vi lægger vægt på, at de studerende får noget med hjem, når de er i kontakt med os, på vores kurser eller konkurrencer. Vi har at gøre med meget ambitiøse studerende, så vi har fokus på at både de og vi skal have noget ud af samarbejdet,” slutter Mogens Nørgaard Mogensen.


 

Om Challenge 2014
PwC afholder årligt en case-konkurrence for studerende. De studerende er typisk msc.fsm.-, cand.merc.aud.- eller cand.jur.-studerende. Challenge 2014 finder sted den 13. marts 2014 hos PwC i Hellerup. Det er 8. gang i år, at konkurrencen afholdes.

 

Related links

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • job
  • konkurrence
  • uddannelse
  • studerende
  • talent

Om PwC
PwC er verdens største revisions-, skatte- og rådgivningshus.I
Danmark er vi markedsledende, og vores vision er at skabe værdi for vores
relationer. I Danmark samarbejder godt 1.700 PwC’ere fra 16 kontorer hver dag
om at hjælpe vores kunder med deres succes, og de trækker på et netværk med
mere end 184.000 kolleger fra hele verden. Succes skaber man sammen med andre.