Nye regler om CSR-rapportering får lunken modtagelse

Virksomhederne kan ikke mærke de seneste års lempelser, der er indført for at lette arbejdet med årsrapporteringen, viser en ny pulsmåling fra PwC. I stedet kan flere virksomheder end hidtil se frem til yderligere rapportering, da de fremadrettet også skal oplyse om deres CSR-arbejde i årsrapporten. Det vækker langt fra genklang blandt de danske virksomheder, der ifølge pulsmålingen er tilfredse med det hidtidige niveau for virksomhedens CSR-redegørelse i årsrapporten.

De seneste år har regeringen forsøgt at gennemføre en række lempelser for virksomhederne i relation til årsrapporteringen. Det er dog ikke noget, som virksomhederne kan mærke. Ifølge en ny pulsmåling fra PwC med svar fra over 300 virksomheder svarer hele 62 % nej til, at de oplever ændringerne som en væsentlig lempelse. Pulsmålingen ligger dermed i tråd med PwC’s Global CEO Survey 2015 med svar fra ca. 1.400 topledere, hvor overregulering er at finde som den altoverskyggende trussel for virksomhederne.

”Virksomhederne skal efterhånden rapportere om mange ikke-finansielle data i årsrapporten - om alt fra corporate governance over CSR til sammensætning af ledelsen. Det er alle relevante emner, men man skal passe på, at de stigende krav til rapportering ikke bliver for detaljerede. Det er væsentligt for virksomhederne, at de med afsæt i få rammeregler kan udforme deres rapportering, så den bedst afspejler forholdene i den enkelte virksomhed,” siger Henrik Steffensen, partner i PwC.

Han peger på, at mange danske virksomheder går foran og tager et miljømæssigt og socialt ansvar. De nye krav forekommer at være udtryk for unødig detailregulering – og derved forskydes fokus over på regeloverholdelse fremfor at bruge kræfterne på at lave en ordentlig rapportering, der passer til det enkelte selskab.

Danske virksomheder foretrækker nuværende CSR-krav
Pulsmålingen viser også, at hele 64 % af de danske virksomheder ønsker, at kravene til virksomhedens CSR-redegørelse forbliver på det nuværende niveau. Derimod er virksomhederne mere delte, når det gælder en vurdering af, hvorvidt fordelene ved en udvidelse af CSR-rapporteringen overstiger virksomhedens omkostninger herved.Her svarer 40 % nej, mens 38 % svarer ja.

”Målingen viser, at mange virksomheder ikke oplever rapporteringskravene som værdiskabende i forhold til at lave en god årsrapport. Vi ser målingen som udtryk for, at virksomhederne foretrækker rammeregler, som de selv kan udfylde i forhold til den enkelte virksomheds konkrete forhold. Det er for os at se langt bedre, end at man ”sætter checkmark” på en liste over detailkrav," fortæller Henrik Steffensen.

Danmark går længere end EU
EU-Kommissionen lægger op til, at alle europæiske virksomheder over en vis størrelse skal oplyse om deres CSR-arbejde i årsrapporten. Reglerne gælder for virksomheder med mere end 500 ansatte, samtidig med at virksomhederne skal være af såkaldt offentlig interesse.

”Reglerne betyder, at i hvert fald børsnoterede og statsligt ejede virksomheder med mere end 500 ansatte er med i puljen. I Danmark lægges der dog op til, at endnu flere bør omfattes, nemlig de såkaldte store danske virksomheder. Det vil sige 1.100 danske virksomheder i stedet for de cirka 50, der i henhold til beskrivelsen i lovforslaget er omfattet af EU’s forslag,” forklarer Henrik Steffensen, partner i PwC.

Fakta fra lovforslagets tekst:

Idet der er tale om fleksible EU-regler, der grundlæggende er på linje med gældende danske regler i årsregnskabslovens § 99 a, foreslås det, at direktivets krav indføres for alle store virksomheder, der i dag er omfattet af årsregnskabslovens § 99 a. […] Det betyder, at de nye skærpede EU-krav til redegørelse for samfundsansvar foreslås at omfatte ca. 50 virksomheder med virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2016 eller senere. For de øvrige ca. 1.050 virksomheder, som i dag er omfattet af årsregnskabslovens regler om rapportering om samfundsansvar, foreslås reglerne først at træde i kraft med virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2018 eller senere. Det foreslås dog, at alle ca. 1.100 store virksomheder pr. 1. januar 2016 ikke alene skal forholde sig specifikt til menneskerettigheder og klimaforhold, men også specifikt til miljøforhold, hvis virksomheden har politikker herfor. Neden for en oversigt over de nye skærpede samfundskrav.