Nyhed -
HUSK SOMMERTIDEN, NÅR DU SÆTTER P-SKIVEN NÆSTE WEEKEND!
HUSK SOMMERTIDEN, NÅR DU SÆTTER P-SKIVEN NÆSTE WEEKEND!
Den ene time, der forsvinder på grund af overgangen til sommertid, skaber hvert år udfordringer overalt i samfundet – ikke mindst for en del bilister, der glemmer, at lørdag bliver til søndag lidt hurtigere end normalt. Parkeringsselskabet Q-Park har erfaring med, at mange bilister glemmer at ændre uret i bilen og derfor efterfølgende får sat P-skiven forkert, ligesom bilister med automatiske P-skiver glemmer, at de ofte selv skal ændre tiden.
I anledning af den forestående overgang til sommertid næste weekend vil Q-Park derfor gerne minde om, at man husker at tage højde for den manglende time, så man undgår en kedelig P-afgift.
”Vores opgave er at fjerne eller minimere misbruget på parkeringspladserne, og det sker ved at kontrollere, om P-skiven er sat korrekt. Vi udfører denne opgave alle ugens dage og dermed også søndagen efter overgangen til sommertid”, udtaler Alex Pedersen, direktør i Q-Park.
Alex Pedersen tilføjer, at man i Q-Park ikke har anderledes bemanding på denne søndag i forhold til andre søndage, og slutter: ”Husk at sætte P-skiven korrekt og få en god start på sommertiden”.
Emner
- Partnerskab, samarbejde
Kategorier
- overgang til sommertid
- parkeringsopsyn
- parkeringskontrol
- p-skive
- sommertid
- parkering
- p-bøder
- p-afgift