Gå til indhold
Team Esbjerg modtager prisen som bedste Q8-servicestation i Danmark
Team Esbjerg modtager prisen som bedste Q8-servicestation i Danmark

Pressemeddelelse -

Danmarks bedste Q8-station ligger i Esbjerg

Forleden blev teamet på Q8 i Esbjerg indehavere af en pris i særklasse. Servicestationen blev nemlig kåret som Årets Q8-station i Danmark 2019. Og det er en titel, servicestationen på Storegade er rigtigt stolte over.

Hvert år kårer Q8 Årets Station i Danmark. I år gik den eftertragtede pris til Team Esbjerg, der ud af i alt 107 Q8 servicestationer har toppræsteret på alle parametre, når det handler om at være årets bedste stop på vejen. Stationen har især udmærket sig ved at levere fantastiske resultater hele året igennem og være et fænomenalt eksempel på, hvad Q8 som virksomhed står for.

”Stationen holder et super flot, højt niveau på alle områder, og de arbejder hele tiden med at efterleve og implementere de koncepter og retningslinjer, vi har i kæden,” fortæller Claus Sørensen, Distriktschef hos Q8 i Danmark, og fortsætter:

”Jeg vil derfor ønske et kæmpe stort tillykke til forretningschef Michael Hein, trainee Mathias Finnerup og hele deres fantastiske team i Esbjerg.”

En lille men velsmurt maskine

I Esbjerg møder man et lille team, men hvis man slår et smut forbi den døgnåbne servicestation, vil man opleve en flok medarbejdere, der altid gør deres ypperste for at gøre mødet med Q8 Esbjerg til en fantastisk oplevelse for kunderne.

“Vi lægger al vores energi i de kampagner eller initiativer, der løfter stationens niveau. Vi fokuserer generelt på altid at være et skridt foran - således har vi de bedste forudsætninger for at være fokuserede i mødet med kunden,” fortæller forretningschef Michael Hein.

Det engagerede teams daglige indsats betyder naturligvis, at de på stationen er rigtigt stolte af at hive en sådan titel hjem.

“Det føles helt fantastisk. Min trainee og jeg er rigtig glade - og også på medarbejdernes vegne, for de fortjener en stor del af æren,” fortæller Michael Hein og fortsætter:

“Titlen betyder også, at vi har endnu mere mod på at forblive skarpe. Vi vil selvfølgelig nyde det lidt og så ellers fokusere på at udvikle Q8 Esbjerg yderligere.”

KONTAKT

Lea-Cecilia Hauch, Communication Manager, Q8 Danmark A/S

T: +45 4112 6419

M: presse@q8.dk

Emner

Kategorier


Bæredygtig muliggører for mennesker i bevægelse

OKQ8 Scandinavia består af OK-Q8 AB i Sverige og Q8 Danmark A/S i Danmark. Vi er omkring 5 000 engagerede og serviceorienterede medarbejdere i alt, der arbejder aktivt for at fremme udviklingen af mere klima- og miljøvenlige brændstoffer, services og produkter, at mindske uligheden og at bidrage til bæredygtige byer og samfund. Med cirka 1 000 servicestationer samt et stort udvalg af bilprodukter og mad til farten stiler vi efter at være en bæredygtig muliggører for mennesker i bevægelse – både nu og fremover. Besøg os på Q8.dk.

Kontakt

Marie Sheye Lund

Marie Sheye Lund

Pressekontakt Kommunikationschef 20978707

Velkommen til Q8 Danmark A/S!

Q8 er et brændstof- og energiselskab og en detailhandelskæde, der er drevet af engagement for vores kunder, medarbejdere, ejere og omverden. Vi ønsker at blive "den foretrukne muliggører for bæredygtig bevægelse” og arbejder kontinuerligt med bæredygtige løsninger.

Q8 er en del af OKQ8 Scandinavia.

Q8 Danmark A/S og OK-Q8 AB i Sverige blev i 2012 slået sammen til ét skandinavisk selskab; OKQ8 Scandinavia. Vi arbejder under to forskellige varemærker, men med en fælles organisation, vision og værdier. Virksomheden ejes af OK ekonomisk förening og Kuwait Petroleum International, som ejer 50 % hver.

Q8 Danmark A/S
Arne Jacobsens Allé 17
2300 København S
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum