Gå til indhold
Nye F24-stationer åbner på Holbækmotorvejen ved Springstrup

Pressemeddelelse -

Nye F24-stationer åbner på Holbækmotorvejen ved Springstrup

Den 9. juli åbner to nye ubemandede F24-motorvejsstationer

Bilister på Holbækmotorvejen kan inden længe få meget bedre mulighed for at tage sig en god og aktiv pause, når to nye ubemandede F24-servicestationer åbner den 9.juli. Stationerne bliver placeret i begge kørselsretninger ved Springstrup på Holbækmotorvejen.

Ifølge afdelingsleder Kasper Grøndahl Rosenstand fra Vejdirektoratet skal åbningen af tankstationerne ses som et led i Vejdirektoratets løbende bestræbelser på at forbedre servicen for trafikanterne på motorvejsnettet.

”Velplacerede og attraktive serviceanlæg er en vigtig del af den service, som vi ønsker at kunne tilbyde trafikanterne langs motorvejsnettet. Og de indgår i vores løbende arbejde med at gøre forholdene for trafikanterne så godt som muligt – i øvrigt på linje med aktuel og korrekt trafikinformation og optimal udnyttelse af vejnettet. Det handler alt sammen om at hjælpe trafikanterne nemt og sikkert frem. Og på den baggrund ser jeg frem til åbningen af de nye anlæg. Hidtil har der manglet et tankanlæg i hver retning på denne del af Holbækmotorvejen, men det kommer nu, hvilket må betragtes som en forbedring af vejnettet i det område af Danmark,” siger Kasper Grøndahl Rosenstand.

Servicestationerne er nogle af Danmarks første F24-motorvejsstationer, og som noget særligt er stationerne udstyret med et helt nyt design, der skal være med til at sikre trafikanterne i det nordvestsjællandske en god pause på vejen mod deres destination.

”Stationerne er designet med stor respekt for de naturskønne omgivelser, man finder ved Springstrup. Alle stationerne er indrettet med transparente tage, som giver anlæggene et let design, så de falder mere naturligt ind i omgivelserne siger Finn Larsen, ansvarlig for ubemandede anlæg hos Q8, der også driver landets F24-servicestationer.

Derudover bliver rastepladserne udstyret med street workout-udstyr.

”Vi skal give trafikanterne et godt pauserum, der henvender sig til de behov, man kan få mellem A og B. Nogle holder ind for at tjekke mails eller nyheder på mobilen, mens andre har brug for at røre sig. På vores stationer får man rig mulighed for at dyrke pausen – uanset hvilken man foretrækker,” uddyber han.

Stationerne byder desuden på ekstra belysning og kameraovervågning, som skal sikre bilisterne ekstra tryghed.

Fakta

  • De nye F24-servicestationer Springstrup N og Springstrup S på Holbækmotorvejen åbner den 9.juli 2018
  • Det er nogle af landets første F24-motorvejsstationer
  • Stationerne er ubemandede
  • Rastepladserne bliver udstyret med street workout-redskaber, som kan bruges til at tage sig en aktiv pause på farten
  • Der er WIFI
  • Begge anlæg er udstyret med en hjertestarter
  • Ekstra belysning og kameraovervågning skal sikre tryghed døgnet rundt på pladserne

Yderligere information:

Pressekonsulent Kristine Racina, Vejdirektoratet, tlf. 2251 3612, mail: presse@vd.dk

Marie Sheye Lund, Communications Manager, Q8 Danmark, tlf. 4212 6419, mail: presse@Q8.dk

Emner

Kategorier


Muliggører for mennesker i bevægelse

OKQ8 Scandinavia består af OK-Q8 AB i Sverige og Q8 Danmark A/S i Danmark og er et af Skandinaviens største brændstofselskaber med ca. 1000 servicestationer tilpasset separat til personbiler og tung trafik.

På vores stationer tilbyder vi produkter og services som gør det let at være i bevægelse. Læs mere på Q8.dk

Kontakt

Marie Sheye Lund

Marie Sheye Lund

Pressekontakt Kommunikationschef 20978707

Velkommen til Q8 Danmark A/S!

Q8 er et brændstof- og energiselskab og en detailhandelskæde, der er drevet af engagement for vores kunder, medarbejdere, ejere og omverden. Vi ønsker at blive "den foretrukne muliggører for bæredygtig bevægelse” og arbejder kontinuerligt med bæredygtige løsninger.

Q8 er en del af OKQ8 Scandinavia.

Q8 Danmark A/S og OK-Q8 AB i Sverige blev i 2012 slået sammen til ét skandinavisk selskab; OKQ8 Scandinavia. Vi arbejder under to forskellige varemærker, men med en fælles organisation, vision og værdier. Virksomheden ejes af OK ekonomisk förening og Kuwait Petroleum International, som ejer 50 % hver.

Q8 Danmark A/S
Arne Jacobsens Allé 17
2300 København S
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum