Gå til indhold
​Den 25. juni åbner to nye ubemandede F24-motorvejsstationer
​Den 25. juni åbner to nye ubemandede F24-motorvejsstationer

Pressemeddelelse -

Nye F24-stationer åbner på Midtjyske Motorvej ved Søby

Den 25. juni åbner to nye ubemandede F24-motorvejsstationer

Bilister på Midtjyske Motorvej kan inden længe få meget bedre mulighed for at tage sig en pause, når to nye ubemandede F24-servicestationer åbner den 25. juni. Stationerne bliver placeret i begge kørselsretninger ved Søby på Midtjyske Motorvej.

Ifølge afdelingsleder Kasper Rosenstand fra Vejdirektoratet skal åbningen af tankstationerne ses som et led i Vejdirektoratets løbende bestræbelser på at forbedre servicen for trafikanterne på motorvejsnettet.

”Velplacerede og attraktive serviceanlæg er en vigtig del af den service, som vi ønsker at kunne tilbyde trafikanterne langs motorvejsnettet. Og de indgår i vores løbende arbejde med at gøre forholdene for trafikanterne så gode som muligt – i øvrigt på linje med aktuel og korrekt trafikinformation og optimal udnyttelse af vejnettet. Det handler alt sammen om at hjælpe trafikanterne nemt og sikkert frem. Og på den baggrund ser jeg frem til åbningen af de nye anlæg. Hidtil har der manglet et tankanlæg i hver retning på denne del af motorvejen, men det kommer nu, hvilket må betragtes som en forbedring af vejnettet i det område af Danmark,” siger Kasper Rosenstand.

Servicestationerne er nogle af Danmarks første F24-motorvejsstationer, og som noget særligt er stationerne udstyret med et helt nyt design, der skal være med til at sikre trafikanterne i det midtjyske en god pause på vejen mod deres destination.

”Stationerne er designet med stor respekt for de naturskønne omgivelser, man finder ved Søby. Alle stationerne er indrettet med transparente tage, som giver anlæggene et let design, så de falder mere naturligt ind i omgivelserne siger Finn Larsen, ansvarlig for ubemandede anlæg hos Q8, der også driver landets F24-servicestationer.

Derudover bliver stationerne også udstyret med street workout-udstyr.

”Vi skal give trafikanterne et godt pauserum, der henvender sig til de behov, man kan få mellem A og B. Nogle holder ind for at tjekke mails eller nyheder på mobilen, mens andre har brug for at røre sig. På vores stationer får man rig mulighed for at dyrke pausen – uanset hvilken man foretrækker,” siger Finn Larsen.

Stationerne byder desuden på ekstra belysning og kameraovervågning, som skal sikre bilisterne ekstra tryghed.

Fakta

- De nye F24-servicestationer ved Søby Ø og Søby V på Midtjyske Motorvej åbner d. 25. juni 2018

- Det er landets første F24-motorvejsstationer

- Stationerne er ubemandede

- De er placeret ved Søby Ø og Søby V på Midtjyske Motorvej

- Rastepladserne er udstyret med street workout-redskaber, som kan bruges til at tage sig en aktiv pause

- Der er WIFI

- Begge anlæg er udstyret med en hjertestarter

- Ekstra belysning og kameraovervågning skal sikre tryghed på pladserne døgnet rundt

Yderligere information:

Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, Vejdirektoratet, tlf. 7244 3032, mail: man@vd.dk

Marie Sheye Lund, Communications Manager, Q8 Danmark, tlf. 4212 6419, mail: presse@Q8.dk

Related links

Emner

Kategorier


Muliggører for mennesker i bevægelse

OKQ8 Scandinavia består af OK-Q8 AB i Sverige og Q8 Danmark A/S i Danmark og er et af Skandinaviens største brændstofselskaber med ca. 1000 servicestationer tilpasset separat til personbiler og tung trafik.

På vores stationer tilbyder vi produkter og services som gør det let at være i bevægelse. Læs mere på Q8.dk

Kontakt

Marie Sheye Lund

Marie Sheye Lund

Pressekontakt Kommunikationschef 20978707

Velkommen til Q8 Danmark A/S!

Q8 Danmark A/S udgør sammen med OK-Q8 AB i Sverige OKQ8 Scandinavia, og vi er samlet set en af Skandinaviens største energi- og brændstofvirksomheder. Med cirka 1.000 servicestationer til både personbiler og tung trafik har vi en central rolle i at sikre infrastrukturen og understøtte den mobilitet, der er essentiel for sammenhængskraften i vores samfund på begge sider af sundet.

Vi har sat ambitiøse klimamål. OKQ8 Scandinavia skal i 2035 have opnået netto nul-udledning i hele vores værdikæde. Dette betyder, at vi skal reducere vores CO2e-udledning med mindst 90 procent i forhold til basisåret 2020.

Vi tager solide skridt i den rigtige retning og arbejder målrettet på at præsentere alternativer, som er mindre klima- og miljøbelastende. Det gælder alt fra brændstofvalg og bilvask til madudvalg og affaldssortering. Hvert skridt tæller, og særligt i udrulningen af lynladere har vi allerede taget et markant, positivt skridt. Dette aftryk vil blive endnu større fremover, i takt med at infrastrukturen i Danmark udbygges. Vi er godt i gang.

Q8 Danmark A/S

Arne Jacobsens Allé 17
2300 København S
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum