Gå til indhold
De glade vindere af årets servicestation i distriktet
De glade vindere af årets servicestation i distriktet

Pressemeddelelse -

Tørring vinder prisen for bedste Q8 servicestation i Midt- og Sønderjylland samt Fyn

I weekenden vandt Q8 i Tørring en helt speciel pris. Servicestationen blev nemlig kåret som Årets Q8 Station 2018 i distriktet, som dækker store dele af Midt- og Sønderjylland samt Fyn. Og det er en anerkendelse, der sættes stor ære i.

Hvert år kårer Q8 Årets Station i deres fem danske distrikter. I år gik den eftertragtede pris i distriktet til Team Tørring, der har udmærket sig ved at skabe lokale initiativer og ved hele tiden at fokusere på at afsøge muligheder for udviklingen af deres forretning, så de kan være det bedste stop på vejen for Q8’s mange kunder.

”Teamet i Tørring søger altid at sætte kunden i centrum med aktiviteter, hvilket har medført en konstant udvikling i kundestrømmen,” fortæller distriktschef hos Q8, Claus Sørensen, og fortsætter:

”Hvis man krydrer den tankegang med blandt andet en elitesmiley, så får man Team Tørring, der i dag ligger med helt fremme i feltet med højeste indtjening i Jylland og nogle fantastiske resultater hele vejen rundt. Så stort tillykke til forretningschef Brian Nielsen, souchef Berit Pedersen og hele deres fantastiske team i Tørring.”

Konstant fremgang i 10 år

Team Tørring har arbejdet målrettet med deres forretning, hvilket har ført til en konstant fremgang i resultatet over de sidste 10 år. Det er derfor et kæmpe skulderklap for teamet at blive hædret som årets servicestation i distriktet.

Til at modtage prisen var både forretningschef Brian Nielsen og souschef Berit Pedersen.

”Det er fedt og en dejlig anerkendelse at vinde en pris, men det er også en kæmpe anerkendelse af vores medarbejdere ude på stationen. Det er deres skyld, at vi kan stå med den her pris i dag,” siger de to ledere og fortæller:

”Vi synes, vi er gode til at fokusere på kunden og sørge for, at vores kunder får en oplevelse, når de kommer ind på vores station.”

--

Yderligere information, kontakt venligst

Q8

Communication Manager, Marie Sheye Lund

T: 42 12 64 19

M: presse@Q8.dk

Emner

Kategorier


Muliggører for mennesker i bevægelse

OKQ8 Scandinavia består af OK-Q8 AB i Sverige og Q8 Danmark A/S i Danmark og er et af Skandinaviens største brændstofselskaber med ca. 1000 servicestationer tilpasset separat til personbiler og tung trafik.

På vores stationer tilbyder vi produkter og services som gør det let at være i bevægelse. Læs mere på Q8.dk

Kontakt

Marie Sheye Lund

Marie Sheye Lund

Pressekontakt Kommunikationschef 20978707

Velkommen til Q8 Danmark A/S!

Q8 er et brændstof- og energiselskab og en detailhandelskæde, der er drevet af engagement for vores kunder, medarbejdere, ejere og omverden. Vi ønsker at blive "den foretrukne muliggører for bæredygtig bevægelse” og arbejder kontinuerligt med bæredygtige løsninger.

Q8 er en del af OKQ8 Scandinavia.

Q8 Danmark A/S og OK-Q8 AB i Sverige blev i 2012 slået sammen til ét skandinavisk selskab; OKQ8 Scandinavia. Vi arbejder under to forskellige varemærker, men med en fælles organisation, vision og værdier. Virksomheden ejes af OK ekonomisk förening og Kuwait Petroleum International, som ejer 50 % hver.

Q8 Danmark A/S
Arne Jacobsens Allé 17
2300 København S
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum