Gå til indhold
Usikkerhed omkring regler for bilvask

Pressemeddelelse -

Usikkerhed omkring regler for bilvask

Klimaet er kommet højere på danskernes dagsorden. Alligevel ved hver tredje dansker ikke, at det er langt mere miljøvenligt at vaske sin bil i en vaskehal end derhjemme. Det viser en undersøgelse foretaget for Q8.

Ifølge Q8 er der ikke givet tilstrækkelig med information omkring de miljømæssige aspekter af bilvask. En tredjedel af de adspurgte i en undersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Q8 ved f.eks. ikke, at det er langt mere miljøvenligt at vaske bilen i en vaskehal. Og 51 % er uafklarede omkring eller ved ikke, at det er direkte ulovligt at udlede forurenet vand i kloakafløbet (såsom bilvask på gaden).

”Der er helt klar en opgave i at få fortalt danskerne, at det har en negativ indvirkning på miljøet, når man vasker sin bil hjemme på gaden. Det kan vi se af undersøgelsen, som også viser, at danskerne rent faktisk går op i at holde bilen pæn og ren,” siger Patrick Norup Lentge, Category Manager of Carwash, Car Products & Services, Q8.

40 % af de adspurgtes primære årsag til at vaske bilen er, at de skammer sig over, hvor beskidt den er. Og når det kommer til miljøaspektet viser undersøglsen, at danske kvinder generelt er en smule mere miljøbevidste end de danske mænd. 15 % af kvinderne imod 10 % af mændene mener nemlig, at det miljømæssige aspekt er det vigtigste ved valg af vaskehal.

Usikkerhed og falske myter

Undersøgelsen viser, at hele 36 % af danskerne vasker sin bil på gaden én eller flere gange om året, og 25 % af de adspurgte ved ikke, at der i den sammenhæng løber forurenet vand direkte ned i jorden.

”Vi håber, at vi med denne undersøgelse kan være med til at øge danskernes kendskab til de reelle forhold, til miljøaspektet og til lovgivningen, der gør sig gældende, når vi skal vaske vores biler,” siger Patrick Norup Lentge.

Ifølge Q8 er der også fortsat en del myter, der skal aflives, når det kommer til bilvask. F.eks. mener 18 %, at det kan ridse lakken på bilen at vaske i en automatvask, Og så tror 24 % af de adspurgte ikke, at bilen bliver ren af at vaske med miljøvenlige produkter.

--

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup på vegne af OKQ8 Scandinavia og inkluderer 1084 personer i alderen 18-79 – som enten ejer en bil har adgang til en anden bil i husstanden.

For yderligere information, kontakt venligst

Marie Sheye Lund, Communications Manager, Q8 Danmark
Mail: presse@q8.dk

Tlf.: 4212 6419

Related links

Emner

Kategorier


Muliggører for mennesker i bevægelse

OKQ8 Scandinavia består af OK-Q8 AB i Sverige og Q8 Danmark A/S i Danmark og er et af Skandinaviens største brændstofselskaber med ca. 1000 servicestationer tilpasset separat til personbiler og tung trafik.

På vores stationer tilbyder vi produkter og services som gør det let at være i bevægelse. Læs mere på Q8.dk

Kontakt

Marie Sheye Lund

Marie Sheye Lund

Pressekontakt Kommunikationschef 20978707

Velkommen til Q8 Danmark A/S!

Q8 Danmark A/S udgør sammen med OK-Q8 AB i Sverige OKQ8 Scandinavia, og vi er samlet set en af Skandinaviens største energi- og brændstofvirksomheder. Med cirka 1.000 servicestationer til både personbiler og tung trafik har vi en central rolle i at sikre infrastrukturen og understøtte den mobilitet, der er essentiel for sammenhængskraften i vores samfund på begge sider af sundet.

Vi har sat ambitiøse klimamål. OKQ8 Scandinavia skal i 2035 have opnået netto nul-udledning i hele vores værdikæde. Dette betyder, at vi skal reducere vores CO2e-udledning med mindst 90 procent i forhold til basisåret 2020.

Vi tager solide skridt i den rigtige retning og arbejder målrettet på at præsentere alternativer, som er mindre klima- og miljøbelastende. Det gælder alt fra brændstofvalg og bilvask til madudvalg og affaldssortering. Hvert skridt tæller, og særligt i udrulningen af lynladere har vi allerede taget et markant, positivt skridt. Dette aftryk vil blive endnu større fremover, i takt med at infrastrukturen i Danmark udbygges. Vi er godt i gang.

Q8 Danmark A/S

Arne Jacobsens Allé 17
2300 København S
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum