Pressemeddelelse -

Red Hat afslører visionen for “Mobile First”

En mobil strategi, der giver kunderne større kontrol, fleksibilitet og valgfrihed til at udvikle forretningskritiske løsninger på Enterprise Mobility

18. marts 2015 – Red Hat har i dag præsenteret virksomhedens strategi for det hurtigvoksende marked for mobil applikationsudvikling. Den nye vision muliggøres af Red Hats opkøb af den førende udvikler FeedHenry, som tilfører ekspertise på mobilområdet til Red Hats eksisterende udbud af teknologier og løsninger.

Virksomheder prioriterer i stigende grad mobilitet – ifølge en aktuel undersøgelse fra 451 Research vil over halvdelen af de adspurgte øge deres øremærkede investeringer på området i løbet af 2015. Mens dette teknologiskifte muliggør hurtigere innovation og øget driftseffektivitet, stiller udviklingen også krav om hurtigere og kontinuerlige udviklingsforløb, der udfordrer de traditionelle IT-infrastrukturer og udviklingsmetoder. For at realisere visionen om "Mobile First" skal virksomhederne udvikles på en måde, der tager hensyn til disse nye krav, uden at gå på kompromis med det eksisterende IT-systems stabilitet.

Red Hats vision for virksomhedsmobilitet fokuserer på fire områder.

  • Platformsarkitektur: Red Hats mobile platform kan operere i både den offentlige cloud og i privat PaaS-baseret arkitektur, hvilket muliggør fleksibel udvikling og DevOps-processer, udnytter REST-API'er og mikrotjenester og muliggør en hurtigere udrulning med henblik på at sænke omkostningerne.
  • Udviklingserfaring: Sammenkædede udviklingsværktøjer, interaktion og kontinuerlig udvikling og integration skaber et miljø med udvikleren i centrum, så virksomhederne effektivt kan anvende deres eksisterende videnressourcer til ny mobiludvikling.
  • Integration af teknologi: Platformen integreres problemfrit med andre middleware-komponenter, som bygger på en fælles REST-API-baseret arkitektur, der opfanger og lagrer nye data, der genereres af opkoblede enheder.
  • Interaktion i flerfasede IT-miljøer: En approach, der anvender mobiludvikling som en katalysator for opbygning af en hurtig IT-organisation, skaber balance mellem stabilitet og fleksibilitet og letter interaktioner.
  • FeedHenry, der er førende producent af platforme til mobilapplikationsudvikling, blev opkøbt i oktober 2014. Efterfølgende har Red Hat passeret en række vigtige milepæle på vejen mod en mobil strategi, der har resulteret i, at virksomheder og organisationer fra mange forskellige brancher allerede i dag anvender Red Hats mobile teknologier. Eksempler på disse milepæle:

  • Ny funktionalitet til livscyklushåndtering af applikationer (ALM) og interaktion.
  • Integration af platformen i Red Hats prisbelønnede udviklingsmiljø JBoss Developer Studio.
  • FeedHenrys teknologi som en mobiltjeneste i OpenShift som en del af Red Hats xPaaS-strategi til cloudbaseret applikationsudvikling.
  • FeedHenry-platformen er blevet udnævnt til den førende mobile Backend-as-a-Service (MBaaS)-løsning af GigaOM Research.
  • Red Hat har planer om at skabe nye valgmuligheder for at få glæde af FeedHenry-platformen og lancere integration med flere dele af den eksisterende løsningsportefølje af middleware.

    "Den mobile revolution har ændret den måde, vi tænker på, agerer på og anvender oplysninger på i hverdagen. Den samme udvikling sker i IT-organisationerne, hvor virksomhederne skal tilpasse sig en virkelighed, hvor 'Mobile First' er i centrum, og hvor hastighed og fleksibilitet skal prioriteres uden at gå på kompromis med stabilitet. Vores vision er at hjælpe virksomhederne til en positiv udvikling gennem en åben og fleksibel arkitektur med de værktøjer og de teknologier, der gør det nemmere at tilpasse sig", fortæller Craig Muzilla, der er global leder for applikationsudvikling hos Red Hat.


    Yderligere oplysninger
    Blogs om "Mobile First" fra Red Hat og FeedHenry
    Følg FeedHenry på Facebook, Twitter, og YouTube

    Emner

    • Data, Telekommunikation, IT

    Kategorier

    • open source
    • linux
    • red hat
    • feedhenry
    • enterprise mobility
    • mobile first

    Opret forbindelse til Red Hat

    Om Red Hat, Inc.
    Red Hat er verdens førende leverandør af open source-software løsninger via en fællesskabsbaseret tilgang til pålidelig og højtydende Cloud, Linux, middleware, storage og virtualiseringsteknologier. Red Hat tilbyder også prisbelønnet support, undervisning og konsulentbistand. Som det sammenbindende midtpunkt i et globalt netværk af virksomheder, samarbejdspartnere og open source-fællesskaber hjælper Red Hat med at skabe relevante og innovative teknologier, som frigør ressourcer til udvikling og forbereder kunderne på fremtiden inden for IT. Få mere at vide på http://www.redhat.com.

    Relateret materiale