Gå til indhold
Lasse Petersen fra Renault Danmark (tv) overrakte et ur fra Renault Sport til de nyudsdannede Renault specialister
Lasse Petersen fra Renault Danmark (tv) overrakte et ur fra Renault Sport til de nyudsdannede Renault specialister

Pressemeddelelse -

Første kuld dedikerede Renault mekanikere er netop udklækket


Det første kuld mekanikerlærlinge med rent Renault blod i årene har netop afsluttet deres eksamen fra Mercantec i Viborg. Alle ni har allerede fået job efter endt uddannelse.

Der var 12-taller på stribe, masser af rosende ord, og ni stolte nyuddannede mekanikere på Mercantec i Viborg i sidste uge. Her stod det første kuld dedikerede Renault lærlinge med deres eksamensbevis i hånden efter to år, hvor der udelukkende har været fokus på Renault i deres skoleforløb.

De ni nyuddannede mekanikere er resultatet af en målrette strategi fra Renault Danmark om at uddanne særlige mekanikere, der er eksperter i Renaults produkter.

” Vi sælger flere og flere biler, og kravet til ekspertisen på værkstedet stiger. Derfor valgte vi for et par år siden at søsætte dette projekt, hvor vi tager udvalgte lærlinge på vores Renault-værksteder og tilbyder dem en uddannelse, hvor de bliver Renault eksperter”, fortæller eftermarkedschefLasse Petersen fra Renault Danmark.

Og at dømme efter resultaterne er satsningen helt rigtig. Både Renault, lærlingene og deres arbejdspladser vinder ved den nye uddannelse.

”Alle ni har sikret sig job efter uddannelsen, hvilket er meget usædvanligt. Normalt er det kun cirka 50 procent af en årgang, der har sikret sig arbejde efter endt uddannelse. Så for lærlingene er det en stor fordel med et dedikeret forløb”, fortæller uddannelseschef hos Mercantec Anders Murmann.

Men også for arbejdspladsen er der noget at hente ved at sende deres lærlinge på et dedikeret Renault skoleforløb.

” Efter endt uddannelse har de allerede har to års erfaring med i bagagen i forhold til en nyuddannet mekaniker, der kommer til et Renault værksted uden forudgående Renault erfaring. Og det er jo en stor fordel for det enkelte værksted. Jeg vil gå så langt som at sige, at de ganske enkelt er guld værd for virksomheden”, fortæller Lasse Petersen fra Renault Danmark, der understreger, at det er de enkelte værksteder, der indstiller lærlingene til uddannelsen.

En af de der har været med til at skubbe på den nye lærlingeuddannelse er direktør Ole Sondrup fra Sondrup Bilcenter i Viby, og han er meget tilfreds med den nye uddannelse.

” Hos Sondrup Bilcenter er vi meget positive over for den nye dedikerede Renault lærlinge uddannelse. Vi står nu med en yderst kompetent nyuddannet lærling – der har en stor viden specifikt omkring Renault produkterne. Og når vores lærling Morten Hyttel slutter af med et 12-tal i svendeprøven, så kan man jo ikke undgå at blive lidt stolt på hans vegne – og jeg glæder mig, til at han fortsætter i vores team af dygtige teknikere. Jeg har ligeledes hørt om et meget højt engagement og meget høje kompetencer hos underviserne – så i det hele taget, har jeg kun roser til den nye dedikerede Renault lærlinge uddannelse”, siger Ole Sondrup.

Lasse Petersen til venstre på billedet overrakte et ur fra Renault Sport Ur til de dygtige lærlinge - Morten Hyttel, Christian Petersen, Mark Klitgaard, Patrick Lie, Martin Bertelsen og Mads Sandersen. Foruden uret modtog de beviset på, at de nu kan kalde sig Renault specialister efter endt lærlingeuddannelse - det første hold dedikerede Renault lærlinge. Nicolai Steffensen, Lars Ebbesen, Christopher Vangsgaard, der også blev færdiguddannet, var desværre ikke med på dagen.

Emner

Kategorier

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark