Gå til indhold
Keld igen igen - Keld Hansen Bil er kåret som Årets Værksted

Pressemeddelelse -

Keld igen igen - Keld Hansen Bil er kåret som Årets Værksted

Hvis du er træt af gentagelser og god kundeservice, skal du ikke få din bil serviceret eller repareret hos Keld Hansen Bil i Frederikssund. Her bliver man nemlig bare ved med at udføre godt arbejde.

Du skal behandle andre som du selv gerne vil behandles. Hvor ofte har vi ikke sagt det til vores børn. Men, selv om det er børnelærdom, har mange alligevel svært ved at efterleve det hele tiden. Men ikke Keld Hansen Bil i Frederikssund. Her har man husket lektien, og har Danmarks mest tilfredse kunder på værkstedet.

Derfor blev de forleden også hædret som Årets Værksted 2015. Det skete foran 550 deltagere ved Renaults årlige kick off arrangement.

Administrerende direktør i Renault Danmark Henrik Bang uddelte prisen til Keld Hansen Bil med følgende begrundelse.

”Mens andre prisuddelinger er afhængige af eksperternes subjektive bedømmelser, er titlen som Årets Værksted baseret på en eneste ting – nemlig kundernes dom. Hvor tilfredse er de? Og jeg kan uden at ryste på hånden sige, at de kunder, der kommer på Keld Hansens værksted er Danmarks mest tilfredse. Derfor er det jo selvfølgelig en kæmpe fornøjelse at kunne overrække diplomet, hvor der sort på hvidt står, at Keld Hansen Bil er Årets Værksted 2015” sagde Henrik Bang ved prisoverrækkelsen.

Indehaver Keld Hansen var efter overrækkelsen både glad og overrasket. For som han sagde med vanlig ydmyghed

”Jamen vi bruger bare vores sunde fornuft og behandler kunderne som vi også selv ønsker at blive behandlet. Det er egentlig simpelt”

Emner

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark