Gå til indhold
Mere power til Renault Megane RS

Pressemeddelelse -

Mere power til Renault Megane RS

Renault Megane RS får i den nye version endnu skrappere design og mere power under motorhjelmen

Renault Megane RS har taget verdenspressen med storm og køberne ligeså. Megane RS er således den bedst sælgende sports coupe i C segmentet, og satte i 2011 rekord på Nürburgrings berømte nordsløjfe. Med en omgangstid på 8 minutter og 8 sekunder er Renault Megane RS den hurtigste forhjulstrukne bil, der nogensinde har kørt på den berømte racerbane.

Men mere vil som bekendt have mere. Derfor kommer der nu endnu mere power under motorhjelmen I Renault Megane RS. I 2012 versionen er ydelsen steget med 15 hk., så den nu har 265 hk. Samtidig er drejningsmonmentet steget med 15 Nm til 360 Nm.

Med den højere ydelse følger også et endnu mere agressivt design. Frontspoileren er nærmest hentet fra Formel 1 og fronten prydes af LED forlygter.

Til at understrege bilens karakteristika er der som standard 18 tommer alufælge i matsort eller satin finish.

Indenfor er der tilføjet endnu mere sport med røde syninger på sæder og instrumentbord.

Siden introduktionen af Megane RS i 2010 har mere end 12.500 købere sat sig bag rattet af Renaults mest kompromisløse bil og den har vundet priser i hele verden. Som noget helt nyt er der produceret en Megane RS specielt til rally. Denne har 4- hjulstræk og har vundet sin klasse i de belgiske og tyske rally mesterskaber.

 

 

Emner

Kategorier

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark