Må du tage følelser med på arbejde?

Brug følelser i professionelle taler

For 2.500 år siden definerede Aristoteles retorik som evnen til at finde de overbevisende momenter i en given sag.  Ud fra den betragtning forsynede Aristoteles os med en række redskaber til at finde de overbevisende elementer. En af hans kongstanker var forestillingen om de tre appelformer: logos, etos og patos. De tre elementer findes altid i en hvilken som helst sag, men kan være vægtet forskeligt.

Logos er, når man appellerer til modtagerens saglige forståelse gennem fornuften, mens etos er en følelsesappel, der drejer sig om publikums forhold til taleren.

Patos er, som etos, også en følelsesappel, men drejer sig om de umiddelbare følelser, man kan få publikum til at opleve om emnet. Patos kan bruges på flere niveauer i en tale. Både på struktur, sætnings- og ordniveau. Fælles for dem er, at de ud over at appellere til vores følelser også stimulerer vores hukommelse og skaber klarhed i talen. Når vi bruger patos appellerer vi gennem sanser, motivation, identifikation og indlevelse (sympati og medlidenhed). Det kan gøres på flere forskellige måder blandt andet ved at bruge gentagelser, konkrete eksempler, detaljerede historier, som et publikum kan se for sit indre blik.

Et eksempel på en tale, der indeholder meget patos, er Søren Pinds tale på Venstres Landsmøde i 2010. Den er gennemsyret af patos – både i struktur og ordvalg. Strukturen er opbygget ved hjælp af det gentagende spørgsmål: ”Kan I huske det?” Hvorefter han fortæller en kort, detaljeret historie om, hvad det er, han gerne vil have sit publikum til at huske. Efterfølgende svarer han selv med ordene: ”Det kan jeg.” Det gør han flere gange, og ikke nok med at det på strukturniveau skaber en rød tråd, det skaber også rytme i talen, fordi det ”klinger” og skærper vores opmærksomhed. Han får fortalt konkrete, detaljerede historier, der indeholder humor – han er blandt venner, så det er passende. Ligeledes bruger han kontrasten mellem os og dem – altså de andre partier – og konkretiserer mange abstrakte emner. For eksempel vækkes følelsen af valgaftenen med ordene: ”Vi sad og talte stemmer op.” Det er et meget konkret eksempel på at gøre noget abstrakt til noget konkret og nærværende.

Der er mange farver på patospaletten, som kan bruges forskelligt alt efter talerens temperament og efter hvem, man taler til og talens formål. De fleste af os er trænet i at appellere til fornuften, men et fokus på logos kan nogle gange være at gøre sig selv en bjørnetjeneste, fordi det kan være vanskeligt at huske eller forstå en pointe, hvis vi ikke føler noget for den. Så klæd dine tal og facts på med nogle følelser, som dine tilhørere kan relatere sig til og identificere sig med. Det gør din tale mere levende, dynamisk, nærværende og nemmere at huske. Patos er ikke blot noget sentimentalt vrøvl. Det er en vigtig ingrediens i en vellykket kommunikation.

Rhetoricas fem tips til patos-taler:

Tre-listen:
- Frihed, lighed og broderskab.
- today, tomorrow, toyota

Gentagelsen:
I det mundtlige rum er der ikke mulighed for at gå tilbage og genlæse, som det er på skrift.

Konkrete eksempler:
Gør det abstrakte konkret med et eksempel/en historie/en anekdote, som modtager kan forestille sig og leve sig ind i.

Metaforen:
”Man kan ikke se skoven for bare træer.”

Kontrasten:
Det er ofte kontrasterne, vi husker: Ny/gammel, sort/hvid, forandring/tradition.Ex: Den yngre Bush sagde efter 9/11 – ”Either you’re with us or you’re against us!”

Du kan se mere om vores kurser og individuelle træning i præsentationsteknik her!