Pressemeddelelse -

​ET DRABELIGT OPGØR MED VIKINGEN

Har Danmark udspillet sin rolle som vikingenation? Dansk forfatter gør op med v-ordet og fjerner det nationalromantiske begreb ”vikingetiden” fra historien. Roskilde Museum inviterer til en aften om opgøret med vikingen.

I bogen ”Sølv, blod og kongemagt – bag om vikingemyten”, der udkommer mandag d. 28. maj på Gyldendals forlag, fjerner forfatteren Anders Lundt Hansen vikingerne fra historien og viser de forklaringer, som 1800-tallets vikinge-ideer skygger for.

I anledning af bogens udgivelse samt det faktum, at vikingetiden spiller en stor rolle i Roskilde Bys historie og selvbevidsthed, inviterer Roskilde Museum til foredrag og diskussion med forfatter og freelanceskribent Anders Lundt Hansen.

Tirsdag d. 29. maj kl. 19.00 – 21.30

på Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, Roskilde.

Billetter til foredraget koster 50 kr. og kan købes på billetto.dk eller i museets butik.

Om Foredragsholderen:

Anders Lundt Hansen (f. 1973) er cand.mag. i historie med speciale i nordisk middelalder, forfatter, foredragsholder og freelanceskribent. Har tidligere udgivet børne-bøgerne Jellingmysteriet og Nordens hersker om de danske konger.

Aftenens program:

19.00 Velkomst ved Henrik Bo Nielsen, Museumsdirektør ROMU

19.10 Foredrag ved Anders Lundt Hansen

20.10 Pause.

Mulighed for at købe øl, vin og vand samt en signeret udgave af bogen ”Sølv, blod og kongemagt – bag om vikingemyten”

20.30 Forsat foredrag samt mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderen

21.30 Tak for i aften

Læs mere om bogen ”Sølv, blod og kongemagt – bag om vikingemyten” i vedhæftede pressetekst fra Gyldendal. 

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • roskilde museum

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535