Pressemeddelelse -

FESTIVALER - FOREDRAGSRÆKKE PÅ RAGNAROCK

D. 19. april kl. 17.15-19 fortsætter vi foredragsrækken Rock, pop og ungdomskultur- musikkens fortællinger og fællesskaber på RAGNAROCK og sætter denne gang spot på Roskilde Festival og på, hvad betydning musikfestivaler har i forhold til rockens historie og den nutidige musik.

Roskilde tiltrækker hver sommer tusindvis af musikfans fra hele verden, når Dyrskuepladsen omdannes til Roskilde Festival. Men hvad er egentlig attraktionen ved at mødes omkring musikken på denne måde, set i et akademisk lys? Hvilken funktion tjener det, og hvad er betydningen af musikfestivaler i forhold til rockens historie og den nutidige musik?

Bliv klogere på festivaler, når foredragsholder Annemette Kirkegaard, ph.d., lektor ved Københavns Universitet gæster RAGNAROCK- Museet for pop, rock og ungdomskultur.

Foredragsrækken er arrangeret i samarbejde mellem Roskilde Bibliotekerne, Roskilde Folkeuniversitet og RAGNAROCK.

Pris: 100 kr. og billetter kan købes via place2book.com, og du kan læse mere om forelæsningsrækken på folkeuniversitetet.dk

Foredraget foregår på RAGNAROCK – Museet for pop, rock og ungdomskultur, og der vil være mulighed for at købe mad og drikke i caféen. 

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • rock.pop og ungdomskultur- musikkens fortællinger og fællesskaber
  • foredragsrække
  • museum ragnarock

RAGNAROCK er en del af Museumskoncernen ROMU, som blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, , Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. ROMU forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535