Pressemeddelelse -

HISTORISK EFTERÅRSFERIE FOR HELE FAMILIEN

Tag med på skattejagt, besøg vores arkæologiske værksted og kom tæt på datidens håndværksmetoder, når Lejre Museum og Tadre Mølle inviterer til historisk efterårsferie.

Skru ned for tempoet, sluk tabletten og tag med ud i det blå, når Lejre Museum og Tadre Mølle inviterer til historisk efterårsferie, hvor du både kan blive klogere på din egen historie og tage med på interaktiv skattejagt rundt i det legendariske sagnland.

Historisk skattejagt på Lejre Museum - 15.-23. oktober kl. 11-16

Lejre Museum har fået udviklet den nye app - ”I Lejrekongernes fodspor”, der bl.a. tager dig med rundt til Gl. Lejreområdets fredede fortidsminder og til området vest for Gl. Lejre, hvor de store vikingehaller engang lå. Download appen på museet og få et ”skattekort”, hvor du ved hver af appens poster skal løse nogle opgaver. Tilbage på museet får du en lille gave, hvis du har løst opgaverne korrekt.

Arkæologisk værksted på Lejre Museum - 17.-21. oktober kl. 11-15

Har du lyst til prøve at være arkæolog for en dag, så er muligheden her. Vær med til at udgrave spændende genstande og lær, hvordan arkæologen måler op, fotograferer og registrerer fundene. Efterfølgende skal du prøve at finde ud af, hvor gamle de udgravede ting er, og der skal udarbejdes en udgravningsrapport, som du kan få med hjem.

Håndens arbejde på Tadre Mølle - 17.-23. oktober kl. 12-16

På Tadre Mølle kan man i efterårsferien deltage i forskellige håndværksarrangementer, der sætter fokus på gamle dages materialer og håndværkskunnen. På landet fremstillede man dengang næsten al ting selv, og før plastikken og andre syntetiske materialer blev opfundet, var bl.a. træ et meget vigtigt råmateriale. Man kørte i skoven for at hente træ til opvarmning af ovnene eller til fremstilling af mange af de redskaber, man dengang brugte træ til. Ulden fra fårene og hørren var også vigtige materialer, der krævede møjsommelig forarbejdtning inden de kunne spindes til garn. Og så brugte man både gårdens korn og mælk til bagning og madfremstilling. Kom og vær med til at fremstille ting i træ, prøv at forarbejde uld og hør samt være med, når der bages brød og kager i den store brændefyrede ovn.

Tid, Sted, Pris:

Træværksted: 17. og 18. oktober, kl. 12-16.

Uldværksted: 19. oktober, kl. 12-16.

Hørværksted: 20. og 21. oktober, kl. 12-16.

Store bagedag: 22. og 23. oktober, kl. 12-16. 

Alle arrangementer er gratis for børn og unge under 18 år. Arrangementerne på Lejre Museum koster 45 kroner for voksne, mens værkstederne på Tadre Mølle koster 25 kroner for voksne. 

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • tadre mølle
  • lejre museum
  • værksted
  • historie
  • skattejagt
  • efterårsferie
  • efterår
  • ferie

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. ROMU forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535

Relateret materiale

Relaterede events