Pressemeddelelse -

HYGGELIGE PÅSKE-AKTIVITETER PÅ LEJRE MUSEUM OG TADRE MØLLE

Der bliver fine muligheder for at hygge sig med påskesjov i Gl. Lejre og omegn. På både Lejre Museum og Tadre Mølle tilbyder ROMU sjove påskeaktiviteter for hele familien i historiske omgivelser.

Påsken er for mange en oplagt tid at være sammen med familien om sjove aktiviteter, og efter kolde vinteruger, er længslen efter at komme ud i det forhåbentligt spirende og milde forår for mange stor. Det er der rig mulighed for, når Tadre Mølle igen inviterer til den årlige æggerafting. Er man mere til indendørs påske-værksted, er det Gl. Kongsgård man skal styre efter. 

Påskeæg og æggerafting i bækken

Tadre Mølle inviterer igen til 2 dages påskeværksted, hvor der males traditionelle påskeæg og ”æg” med vandfaste farver, som man kan bruge til den populære ”æggerafting” ned ad Taderød Bæk, hvor der konkurreres i hvis æg der kommer først ned til broen ved Tadre Møllevej. Børnene skal derfor huske gummistøvler og evt. tørre sokker. Der kan købes varme og kolde drikke i café ”Maries Minde”.

Tid, pris, sted:

1. - 2. april, kl. 12 - 16
25 kr. 0-17 år gratis
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø


Påskeæg og påsketraditioner

Lejre Museum inviterer til to dage fyldt med påskeaktiviteter for hele familien. Bland dine egne farver med pigment og æggeblomme, mal påskeæg og påskekort og prøv at ”trille æg” og gå på æggejagt efter de æg, som påskeharen har lagt.

Tid, pris, sted:
29. – 30. marts. Begge dage kl. 12.00-15.00
Gratis
Lejre Museum, Orehøjvej 4B, Lejre

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • tadre mølle
  • lejre museum

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535