Pressemeddelelse -

Kong Christian - foredrag og musik om Christian 4. i Roskilde Domkirke

Historien om Christian 4., er fortællingen om kongen, der arvede et mægtigt rige, for derefter at sætte det meste over styr og sætte Danmark på kurs mod svenskerkrige og nederlag. Samtidig er det dog også fortællingen om et Danmark, der for alvor trækkes ud af middelalderens skygge og bringes ind på den europæiske scene hvad angår udenrigspolitik, kunst, industri og handel. Christian 4. er en farverig skikkelse, som både har sat sig fysiske spor i kendte byggerier, men som også levede et til tider udsvævende liv.

Historiker Steffen Heiberg har netop udgivet genudgivet en revideret udgave af sit store værk "Christian 4. - en europæisk statsmand". Heiberg er en fantastisk fortæller, og i selskab med Domkirkens pigekor der bla. til tonerne fra Domkirkens orgel vil opføre Kong Christian (stod i røg og damp) kommer vi tættere på 1600-tallets Danmark og Kong Christians tid.

Den 28. februar er 370 årsdagen for kongens død.

Arrangementet præsenteres i samarbejde mellem Roskilde Domkirke og ROMU.

Tid, pris, sted:
28. februar kl. 19-21
Gratis
Roskilde Domkirke, Domkirkepladsen 3, 4000 Roskilde

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. ROMU forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte.

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535