Pressemeddelelse -

ONDSKAB OG MEDMENNESKELIGHED

Det er tid til endnu en historisk filmaften på Roskilde Museum og denne gang med en klassiker, der vandt ikke mindre end 7 Oscars.

Der venter en historisk overraskelse, når Roskilde Museum hiver lærredet ned og viser en filmperle af de helt store d. 22. februar kl. 19. 

Nogle film formår at forstærke sin fortælling gennem geniale filmiske greb, gribende musik og fabelagtigt skuespil. Og netop denne onsdagsfilm er et af de fornemmeste eksempler på dette. Vi skal på en dyster rejse tilbage til koncentrationslejrene under anden verdenskrig, hvor en forretningsmands ønske om billig jødisk arbejdskraft bliver vejen til at redde hundredvis af jøder fra de frygtelige udryddelseslejre. En dyr og farlig mission. Det er en film om krig, uforståelig ondskab, grusomhed, vilje, mod, håb og medmenneskelighed og samtidig en påmindelse om, hvorfor verden efter krigen aldrig igen blev den samme!

Filmen er baseret på virkelige hændelser og høstede ikke færre en 7 Oscars. Der er selvfølgelig gratis adgang.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • roskilde museum
  • film
  • historie
  • historisk
  • filmaften
  • oplevelse
  • gratis

Roskilde Museume er en del af museumskoncernen ROMU, som blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. ROMU forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535