Pressemeddelelse -

​RAGNAROCK øremærker mandag til arrangementer

Virksomheders efterspørgsel efter at holde særarrangementer, konferencer og stormøder på RAGNAROCK er på kort tid blevet så stor, at museet fra 1. september 2016 holder lukket hver mandag for at give plads til de mange arrangementer.

RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur har kun været i drift små tre måneder, men allerede nu er efterspørgslen efter museets faciliteter så stor, at museet fra 1. september 2016 holder lukket hver mandag for at imødekomme efterspørgslen. 

”Vi er meget overvældede over den store interesse, som både borgere og erhvervsliv udviser over for vores nye museum. Det har fra start været målsætningen, at RAGNAROCK skulle være et pulserende kulturhus, som kan rumme formidling af kulturhistorien på mange niveauer”, udtaler Frank Birkebæk, direktør for museumskoncernen ROMU, som RAGNAROCK er en del af.

Den gode museumsoplevelse skal have de rette kår

RAGNAROCK er skabt som et kulturhus, som kan rumme alt fra særarrangementer til den rene museumsoplevelse for den enkelte besøgende, og det er derfor vigtigt, at museet har mulighed for at videreudvikle sine formidlingstilbud til gæsterne, og at de besøgende fortsat kan gå uforstyrret på opdagelse i museets kulturhistoriske udstillinger.

”Museets viden skal altid være optimal tilgængelig samtidig med, at vi som kulturinstitution skal tilvejebringe det økonomiske grundlag for en fortsat udvikling af vores formidlingstilbud. Den balance mener vi, at museet kan opnå ved at reservere mandagen, som i forvejen er den traditionelle lukkedag for mange museer, til større kommercielle arrangementer, " siger Frank Birkebæk og fortsætter:

"Det betyder, at museets daglige gæster de øvrige dage kan fordybe sig i museets udstillinger uden at blive forstyrret af andre arrangementer.”

RAGNAROCK’s åbningstider vil fra 1. september være følgende:

Mandag lukket

Tirsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag kl. 10 – 18

Onsdag kl. 10-22

ROMU’ øvrige besøgssteder vil ikke foreløbig blive omfattet af ændringen.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • museum ragnarock
  • musik
  • museum
  • kultur
  • erhverv
  • arrangementer

RAGNAROCK er en del af museumskoncernen ROMU, som blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Roskilde Museum forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535

Relateret materiale