Pressemeddelelse -

ROCKHISTORIEN GENOPFØRES I ROCKMUSEET

Oplev hele rockhistorien, når musikeren og filmkomponisten Sune ’Køter’ Kølster fremfører anmelderroste ’The Rock History’ med band og prominente gæster d. 28. april kl.19.30 på RAGNAROCK og i samarbejde med Gimle.

D. 28. april 2017 genopføres multi komponisten Sune "Køter" Kølsters "The Rock History" på Rockmuseet i Roskilde, en rockopera der ikke bare som "Tommy" og "The Wall" dykker ned i rocktragedien, den genfortæller den i en alegorisk fortælling, hvor rocken selv er hovedpersonen: The Rock History er en musikalsk og dansksproget rejse i den mørkere del af rockhistorien om, hvordan rocken går fra rock´n rollens uskyldige teenage-oprør, over den psykedeliske rocks stræben efter utopia, punkens desillusionerede oprør imod alt, til den ekstreme metals frie fald i den mørkeste afgrund, hvor der ikke flere grænser er at overskride og det eneste skridt tilbage er døden.

Sune "Køter" Kølster udtaler:

"Med The Rock History er vi med fra starten. Vi befinder os hele tiden der, hvor den nye farlige del af rocken er. Og ligeså snart mainstreamen melder sin ankomst, hopper vi videre, vi er aldrig upcoming, vi er altid down going. Vi søger desperat efter en mening med tilværelsen i det moderne brug og smid væk samfund, og jo mere vi spejler os i vores samtids grimme ansigt, desto længere og længere kommer ind i ekstremernes, provokationernes og grænseoverskridelsernes overdrev, en musikalsk og lyrisk i den rejse rejse der startede i rockn rollens forbudte dansemoves og endte i GG Allin og Burzums kirkeafbrændinger. Vi tager på en rejse som mange har været på, nogle er hoppet af i tide, og andre er aldrig kommet tilbage fra. Vi fortæller en historie som alle der har prøvet at vende samfundet ryggen kan nikke genkendende til, og trækker en lige linie imellem rockens avantgarder, provoer, hippier, punx og ekstremmetalhoveder."

Kølster - der startede sin karriere i det legendariske punkband Guddommelig Galskab - står i front på bas og vokal, flankeret af den kaotiske trommemester Troels Drasbeck, den ekspressive syreguitarist Christian Olesen og den virtuose Baal-guitarist David Kampmann, og superbandet gør sit for, at publikum bliver suget ind i en rejse igennem den del af rockhistorien, hvor man ikke ser sig tilbage, hvor guitarerne bliver tungere, trommerne hurtigere og sangene mere og mere desperate, til det eksploderer et et psykedelisk blackmetal orgie, alt sammen visualiseret af lysmands legenden Frank Hindsberg, der i 60erne har været en af dansk rocks mest eksperimenterende lysmænd.

"The Rock History" er kun blevet opført en gang før til en fyldt sal i Pumpehuset i forbindelsen med udgivelsen af dobbeltalbummet af samme navn, produceret af den legendariske Metallica / Gasolin / Sods producer Flemming Rasmussen, med et hav af gæstemusikere, ikke bare rockhistoriske navne som Savage Rose organisten Anders Koppel, punkguitaristen Peter Peter og King Diamond guitaristen Andy La Rocque, men også nogle af de nye vildeste danske ekstremrock musikere som syreblues virtuosen Joachim Svensmark og den metalguitaristen Danny Bo Pedersen, og rygterne går at der kommer til at blive et lille visit af et par af de prominente gæster.

Praktisk info:

The Rock History foregår på RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde og afholdes i samarbejde med Gimle. 

Billetter kan købes via Gimles egen hjemmeside www.gimle.dk/events/THE+ROCK+HISTORY og koster 90 kr. + gebyr. NB! Få billetter tilbage. 

Arrangementet starter kl. 19.30 og dørene åbnes kl.18. Der er mulighed for at købe mad og drikkevarer i caféen før og under arrangementet. 

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • museum ragnarock
  • the rock history
  • sune kølster
  • gimle

RAGNAROCK er en del af Museumskoncernen ROMU, som blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum,  Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. ROMU forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535