Pressemeddelelse -

UHYGGELIG HYGGELIG ALLEHELGENSAFTEN PÅ FREDERIKSSUND MUSEUM

31. oktober kl. 16-18 inviterer Frederikssund Museum til allehelgensaften i den hyggelige have med værksteder og sang.

Snyd eller slik!? Frederikssund Museum inviterer til allehelgensaften, hvor alle er velkomne i haven til en uhyggelig hyggelig aften.

Her kan du dekorere flotte lanterner og lave dine egne lys af bivoks. Når mørket falder på, går vi i haven og synger lanternesange. Og hvis der bliver sunget højt nok, så kan det være den gamle færgemand kommer på besøg, og han har ofte noget godt med i sin sæk.

Så tag familien med ud i den friske luft og oplev en allehelgensaften fuld af hygge og børneaktiviteter.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • frederikssund museum
  • halloween
  • allehelgen
  • familie
  • børn
  • arrangement

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. ROMU forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535

Relaterede events