Pressemeddelelse -

Apply Emtunga vælger Roxtec til Nordsø-projekter

I Arendal Yard i Göteborg, Sverige, bygger Apply Emtunga offshore beboelsesmoduler til boreplatformsprojekterne Martin Linge og Etap. Da beboelsesområderne skal være det sikreste sted på en rig, lægger Apply Emtunga mange kræfter i at skabe maksimal sikkerhed. En måde at garantere sikkerheden er at bruge Roxtec’s kabel- og rørtætningssystem.

Det ni-etager høje beboelseskvarter på Martin Linge leveres som en komplet integreret indkvarteringsmodul fra Göteborg. Det har tre A60 brandvurderede divisioner og et H60 brandvurderet skot ind mod produktions- og forarbejdningsområder. Komplekset indeholder kontor- og mødeområder samt hytter der er udstyret med tv, internet og badeværelse. Der er også faciliteter såsom et lille hospital, et køkken, en spisestue og to tv-rum samt et musiklokale og et motionscenter.

Certifikater viser pålidelighed

"Vi bruger Roxtec Sleev-it brandtætninger til alle plastrør med drikkevand og varmt vand. Grunden til at vælge Roxtec er, at det er den eneste leverandør, der kan præsentere de nødvendige brandsikringscertifikater. Alt i dette projekt skal minimum have en levetid på 30 år, "siger rørsystemsingeniør Mattias Öhrn på Apply Emtunga.

Beboelsesområderne på Martin Linge vil under normale omstændigheder huse 75 personer, men kan om nødvendigt huse op til 124 personer. Bygningen vil i alt veje ca. 2.000 tons når den er klar til at blive sendt på en pram til platformen ud for Norges kyst.

Enkelthed og effektivitet

Beboelsesområderne for ETAP-projektet bliver på den anden side leveret som flere mindre enheder direkte til riggen ud for Skotlands kyst til endelig installation i en integreret enhed på platformen. I dette projekt er det de brandgodkendte rørtætninger Roxtec RS PPS / S der anvendes. Ulf Efraimsson fra rørinstallationsentreprenøren Assemblin, er meget tilfreds med Roxtec’s bidrag:

"Det er let at arbejde med Roxtec tætningløsninger, og de fungerer perfekt."

For mere information, kontakt venligst Roger Johansson, koncerndirektør Forretningsområde Marine & Offshore,  Roxtec International AB, roger.johansson@roxtec.com, telefon +46 733 31 31 33. Eller kontakt Morten Gustavsen, Segment Manager Marine & Offshore, Roxtec Denmark ApS, morten.gustavsen@roxtec.com

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • kabeltætninger
  • gennemføringer
  • rørtætning
  • roxtec danmark
  • marine
  • kabeltætning

Roxtec Denmark ApS - Vi udvikler, producerer og sælger komplette tætningsløsninger til kabel- og rørgennemføringer.


Om Roxtec og Multidiameter ™

Det svenskejede Roxtec International AB er verdens førende leverandør af modulbaserede kabel- og rørtætninger. Virksomhedens opfindelse er tilpasning til kabler og rør af forskellige størrelser, Multidiameter ™, er baseret på tætningsmoduler med aftagelige gummilag som giver mulighed for en perfekt tætning, uanset den udvendige bredde af kablet eller rørledningen. Teknologien forenkler design, fremskynder installation og reducerer behovet for lager, materialer og logistik. Det giver også ekstra kapacitet til opgraderinger. Roxtec hjælper og støtter kunder i mere end 70 markeder via datterselskaber og distributører. For mere information, besøg venligst www.roxtec.com/dk