Pressemeddelelse -

Saint-Gobain støtter talentudviklingen i dansk arkitektur

Prestigefyldt dansk konkurrence for nyuddannede arkitekter

Arkitektskolen Aarhus (AAA), Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) og Saint-Gobain inviterer alle arkitekter, som har taget en kandidat på AAA eller KADK i perioden 2013 til 2016 (begge år inklusiv) og studerende, der er i gang med at tage kandidaten, til at indsende deres bidrag til Saint-Gobains konkurrence for arkitektstuderende Comfort and Architecture 2016.


- For os er Saint-Gobain Award en god mulighed for at støtte talentudviklingen i dansk arkitektur. Vi forventer, at se en masse spændende projekter, der tager afsæt i blandt indeklima, komfort og bæredygtighed – og naturligvis er arkitektonisk iderige og innovative, siger Klavs Eske, direktør for et af Saint-Gobains danske brands Weber.

Når de problemstillinger, der adresseres i konkurrencen, tager udgangspunkt i komfort og bæredygtighed, handler det blandt andet om at bygninger og især den energi, der anvendes i bygninger, udgør en af de største miljøpåvirkninger på kloden.

- Vi ved, at bygningers performance og miljømæssige aftryk spiller en enorm rolle for den samlede miljøpåvirkning på Jorden. På samme måde ved vi også, at komfort-begrebet er afgørende i vores mentale og fysisk trivsel, for vores produktivitet, indlæring og levevis. De færreste stiller spørgsmålstegn ved, hvordan bygningerne påvirker os, og hvad vi bør forvente os af dem, med mindre der pludselig er noget, der ikke længere fungerer eller noget skaber ubehag. Så disse ting er vi meget interesserede i at se nogle arkitektoniske svar på, siger Klavs Eske.

Konkurrencen er åben nu og for yderligere oplysninger om Saint-Gobain Award se: www.saint-gobain.dk/Award

Konkurrencen er et samarbejde mellem Arkitektskolen Aarhus (AAA), Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK), Arkitektforeningen og Saint-Gobain, og er rettet mod dygtige nye danske arkitekter, der engagerer sig igennem arkitekturen og forbedrer indendørs forhold. Vinderne af 1., 2. og 3. præmien vil blive udpeget af en sammensat jury fra alle de deltagende parter og kåret ved en ceremoni i Udstillingslokalet på Arkitektskolen Aarhus den 4. november 2016. Alle indsendte projekter vil være udstillet samme sted fra den 4. til den 18. november 2016.

Kontaktperson: Charlotte Stange Frederiksen, Saint-Gobain Ecophon A/S.
Charlottestange.frederiksen@saint-gobain.com og tlf. 42 12 87 62.

Related links

Emner

  • Arkitektur

Kategorier

  • udvikling
  • arkitektur
  • komfort
  • award
  • konkurrence
  • miljø
  • bæredygtighed
  • energieffektivitet

Saint-Gobain ISOVER udvikler, producerer og samarbejder med vores kunder om innovative og bæredygtige isoleringsløsninger inden for byggeri og tekniske applikationer, som giver brugeren komfort og effektivitet og bidrager til at beskytte miljøet.

Kontakt

Marit Petersen

Pressekontakt Communication Manager 72 17 17 14