Gå til indhold
Ny produktionsmetode af diamant-segmenter giver længere levetid og hurtigere skæring

Pressemeddelelse -

Ny produktionsmetode af diamant-segmenter giver længere levetid og hurtigere skæring

Norton har indført en ny teknologi, der revolutionerer fremstillingen af diamantsegmenter. Den nye fremstillingsmetode, der betegnes iHD, har fordele som bl.a. længere levetid, hurtigere skæring og større mulighed for at producere segmenter i forskellige former.


Den nye fremstillingsproces infiltreret High Density (iHD) giver en meget ensartet tæthed i hele segmentet uden at man behøver at anvende højt tryk (hvilket kræves for konventionelle segmenter). På denne måde kan Norton fremstille meget robuste segmenter, som slides jævnt, forbliver intakte og præsterer bedre ved højere skærehastigheder.


Diamantkorn med iHD bliver en integreret del af segmentetstrukturen. I den patenterede produktionsproces imprægneres segmentstrukturen med et bindemiddel, som binder diamantkornene inde i segmentet. Dette sikrer en optimal udnyttelse af diamanter og giver værktøjet længere levetid.


Nortons optimerede fremstillingsproces giver også større mulighed for at lave forskellige former på segmenter til forskellige anvendelsesområder, hvilket yderligere forbedrer ydeevnen ved forskellige opgaver. Produkter med iHD-segment giver op til 20% længere levetid ved skæring og op til 40% ved slibning. Ved skæring i beton kan skæring udføres op til 20% hurtigere og i granit op til 30% hurtigere. De giver også højere sikkerhed, da momentmodstanden forøges med op til 60%.

"Norton infiltreret High Density teknologi (iHD) i kombination med lasersvejsede diamantsegmenter er det største gennembrud i dette århundrede på området. Takket være flere års forskning og udvikling giver denne revolutionerende proces uovertruffen ydeevne, højere sikkerhed, lavere energiforbrug og større mulighed for at vælge segmentforme. "siger Erik Møller, salgschef hos Saint-Gobain Abrasives A/S.

Emner

Kategorier


Saint-Gobain Abrasives A/S er førende leverandør af slibeprodukter og indgår i Saint-Gobain Abrasives, verdens største producent af slibeprodukter. Saint-Gobain Abrasives anvender den nyeste teknologi, er førende inden for udvikling af nye slibematerialer og byder på en række førende mærker som Norton, Clipper, Nimbus, Flexovit, Winter og Baystate.

Kontakt

Erik Møller

Erik Møller

Pressekontakt Salgschef Danmark +45 2323 5244

Verdens største producent af slibeprodukter

Saint-Gobain Abrasives A/S er førende leverandør af slibeprodukter og indgår i Saint-Gobain Abrasives som verdens største producent af slibeprodukter. Saint-Gobain Abrasives A/S er en veletableret leverandør til den danske industri, autobranchen og distributører og er bedst kendt for en meget bred vifte af produkter af meget høj kvalitet. I Danmark markedsføres flere af Saint-Gobain’s velkendte mærker som Norton, Flexovit, Winter, Clipper og Nimbus.