Gå til indhold
Samsung Serif TV: Et designmøbel under juletræet

Pressemeddelelse -

Samsung Serif TV: Et designmøbel under juletræet

Inden længe sætter julegaveræset ind. Hvis du er på bar bund med, hvad du skal lægge under træet til ham eller hende, der går op i kvalitet, design og interiør, og samtidig værdsætter den nyeste teknologi, så er Samsungs Serif TV et godt bud.

Serif TV’et er designet af den franske designduo Erwan og Ronan Bouroullec og blev lanceret sidste efterår under London Design Festival. TV’et har sidenhen høstet international anerkendelse i designkredse. Blandt andet har det vundet designmagasinet Wallpapers pris ’Best Domestic Design 2016’ i januar i år, hvor Bouroullec-brødrene samtidig blev belønnet med prisen ’Designer of the year 2016’.

I profil danner TV’et et stort ’i’ med seriffer i top og bund, og det kan stilles på ben, således at det kan flyttes rundt og tilpasses rummets øvrige stil. Serif TV’et bryder således med den gængse opfattelse, at TV skal være flade og ’usynlige’ på væggen. Ronan og Erwan Bouroullec har været inde over hele designprocessen af det nye TV. TV’ets interface er sågar specialdesignet af brødrene, og bagsiden af TV’et er dækket af et særligt vævet stofpanel, som skjuler stik og indgange, hvilket ikke normalt er en prioritet i designet af et nyt TV.

Hvis det er Serif TV’et, der skal ligge under juletræet i år, så kan det købes hos HAY House i København og Aarhus eller via Elgigantens hjemmesider i Norge, Finland og Danmark til priser mellem 5.499 kr. og 11.999 kr.

Serif TV’et findes i tre størrelser: 24”, 32” og 40” og i tre farver; rød (24” og 32”), blå (32” og 40”) og hvid (alle størrelser).

Om Ronan & Erwan Bouroullec
Ronan Bouroullec (født 1971) og Erwan Bouroullec (født 1976) har arbejdet sammen i omkring tyve år. Deres arbejde spænder bredt: lige fra design af smykker til møbler og arkitektur. Brødrene har samarbejdet med førende designvirksomheder som Vitra, Artek, Magis, Alessi, Established & Sons, Axor Hansgrohe, Flos, Kvadrat, Kartell, Kettal, Iittala, Cappellini, Ligne Roset, Nani Marquina, Mattiazzi, Mutina og HAY. Ronan & Erwan Bouroullecs design er desuden en del af udvalgte internationale museers permanente samlinger og flere museer har dedikeret deres udstillinger til Ronan og Erwan Bouroullecs arbejde, herunder Design Museum, London, Museum of Contemporary Art, Los Angeles, Centre Pompidou Metz, Museum of Contemporary Art , Chicago og Musée des Arts Décoratifs i Paris. Bouroullec studio ligger i Paris, og teamet består af omkring otte personer.
Læs mere om Ronan & Erwan Bouroullec her: http://www.bouroullec.com

Emner

Kategorier


Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, kameraer, digitale enheder, medicinaludstyr, netværkssystemer samt halvleder- og LED-løsninger. For at få de seneste nyheder, besøg Samsung Newsroom på news.samsung.com/

Kontakt

Nikoline Meincke

Nikoline Meincke

Pressekontakt PR senior consultant
Kristoffer Kej

Kristoffer Kej

Pressekontakt Client lead PR og kommunikation
Elin Axelsson

Elin Axelsson

Pressekontakt Corporate Communications & PR +46 73 671 95 26
RelationsPeople

RelationsPeople

Pressekontakt For billeder og produktudlån
Samsung kundesupport

Samsung kundesupport

Pressekontakt For spørgsmål vedrørende kundeservice +45 70 70 19 70

Bjørn Andreassen

Pressekontakt PR Consumer Electronics / PR Mobile Experience +45 226 551 92

Samsung Electronics Nordic AB

Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com

Samsung Electronics Nordic AB
Torshamnsgatan 48
164 40 Kista
Sweden
Besøg vores andre nyhedsrum