Pressemeddelelse -

Ledere er afgørende for nordiske IoT-succeser

To ud af fem nordiske virksomheder bruger IoT. Transportsektoren tager sammen med virksomheder inden for infrastruktur og produktion førertrøjen, når det kommer til at implementere IoT-løsninger. Men skal man have succes med IoT er topledelsens opbakning og engagement afgørende. Det viser en ny rapport lavet af IDC på vegne af SAP.

Det er knap 20 år siden, at termen ’Internet of Things’ (IoT) første gang blev brugt af teknologi-pioneren Kevin Ashton om koblingen mellem internettet og objekter i den fysiske verden. Siden da har interessen for IoT været stødt stigende, og i dag bruger 40 procent af nordiske virksomheder IoT. Det viser en ny undersøgelse blandt 200 store- og mellemstore virksomheder foretaget på vegne af SAP.

Særligt transport- infrastruktur- og produktionsvirksomheder har fået øjnene op for, at der er god forretning i at forbinde sine elektroniske enheder og indsamle data fra fysiske produkter ved hjælp af sensorer.

45 procent af de nordiske virksomheder inden for disse områder benytter sig af IoT. IoT kan fx bruges til at holde styr på, hvornår en reservedel til et tog er slidt og bør udskiftes eller overvåge en pakkes vej fra Trinidad til Thyborøn.

Finanssektoren ikke så langt fremme som ventet

Der er dog også brancher, hvor potentialet i IoT langt fra er forløst. Kigger man på sundhedssektoren, er det kun 32 procent af virksomhederne og organisationerne, der er i gang med IoT.

På uddannelsesområdet er det 29 procent, og trods megen snak om finanssektorens omfavnelse af ny teknologi er det kun omtrent hver tredje finansielle virksomhed, der bruger eller er i gang med at implementere IoT-løsninger.

Chancen for succes øges markant med digital ledelse

Over halvdelen af de virksomheder, hvor IoT-initiativerne fra starten har haft opbakning fra ledelsen betegner deres arbejde med IoT som ’meget succesfuldt’. Dette gør sig gældende for mere end 60 procent af virksomheder, der har haft en CDO (Chief Digital Officer) til at drive udviklingen.

”Når IoT skal være en del af forretningen, er det nødvendigt med nogle større organisatoriske forandringer. IoT skal integreres i virksomhedens samlede digitale transformation, hvilket bl.a. kræver, at medarbejderne får udbygget deres kompetencer. Derfor er topledelsens mandat, opbakning og engagement afgørende for om man som virksomhed lykkes med projektet,” siger Jesper Schleimann, Chief Technology Officer i SAP Norden, og fortsætter:

”Rapporten viser faktisk, at chancen for at have succes med IoT fordobles, hvis ledelsen er engageret, og der er en CDO involveret til at drive udviklingen. En CDO bidrager positivt ved både at have den nødvendige tekniske forståelse og et skarpt blik på forretningens mål,” siger Jesper Schleimann.

Ifølge rapporten er det øget produktivitet og omkostningsbesparelser, der anses for at være de primære fordele ved brugen af IoT.

Rapporten ”Capitalize on your internet of things activities with advanced analytics and machine learning” er vedhæftet I PDF format.

Infografik:

Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • tingens internet
  • sap danmark
  • norden
  • digital ledelse
  • chief digital officer
  • cdo
  • jesper schleimann
  • internet of things
  • iot
  • idc
  • sap

SAP er verdens førende leverandør af virksomhedssoftware og hjælper virksomheder af alle størrelser og fra alle brancher med bedre forretningsstyring. Fra forvaltning til bestyrelseslokalet, lager til butik, desktop til mobile enheder – gør SAP mennesker og organisationer bedre i stand til at samarbejde og benytte forretningsmæssige informationer mere effektivt for at være længder foran konkurrenterne. SAP applikationer og services gør det muligt for mere end 378 000 kunder i over 180 lande at optræde professionelt, tilpasse sig løbende og til at udbygge forretningen på en bæredygtig måde. For mere information, se www.sap.com/denmark.

Kontakt

Ellen Vig Nelausen

Pressekontakt Nordic Communications Manager +45 2923 3234

Susanne Kapfer

Pressekontakt Director Communications, Nordic & Baltic region Pressekontakt +46 (0)8 587 72798