Pressemeddelelse -

Live dataanalyse til sejlere, trænere og tilskuere giver sejlsporten nye dimensioner til VM i Århus

SAP, der er verdens førende leverandør af virksomhedssoftware, har udvidet samarbejdet med World Sailing og bliver officiel teknologipartner for Hempel Sailing World Championships 2018 i Aarhus. Med SAP Sailing Analytics får sejlere, trænere, tilskuere, medier og officials nogle helt nye muligheder for at dyrke, opleve, kommentere og arrangere sejlsport i Danmark.

SAP har leveret banebrydende, innovative løsninger til World Sailings World Cup-events i over et år, og teknologien tages i brug igen ved VM i Aarhus, der er den primære kvalifikationsevent for sejlsport til OL i Tokyo i 2020.

Under hele World Cup-serien har SAP transformeret afholdelsen af konkurrencerne ved at levere tilbundsgående analyser, der har forbedret sejlernes præstationer på vandet og givet fans helt nye oplevelser på kystlinjen og derhjemme. Desuden er sejlernes, trænernes og ledelsens opgaver blevet forenklet, og medierne har fået en indsigt, der betyder, at de kan kommentere sporten på et mere informeret grundlag.

"Dataanalyser og indsigt vil være afgørende for sejlsportens fremtid og vil være med til at promovere kapsejladserne og sporten. Vi ser derfor frem til at være en del af disse innovationer sammen med SAP og World Sailing i Aarhus ved Hempel Sailing World Championships denne sommer," siger Lars Lundov, som er CEO hos Sport Event Denmark, der er en af partnere bag eventen.

Andy Hunt, CEO hos World Sailing, kommenterer: "SAP er en værdsat partner for World Sailing. SAP Sailing Analytics har transformeret præsentationen af World Cup-serien, og det, at vi kan bruge teknologien til VM, som er den største samling af sejlere i den olympiske klasse, ændrer markant den måde, som eventen præsenteres og opleves på."

Til Hempel Sailing World Championships afholdes der 366 kapsejladser på 11 dage fordelt over 10 olympiske discipliner og to kiteboarding-events. Alle sejladser i guldkonkurrencen samt udvalgte kvalifikationssejladser og sejladser i sølvkonkurrencen bliver dataanalyseret under konkurrencen.

Denne sporing af data gennem SAP Sailing Analytics gør at vigtige analysedata som manøvrer, afstande og de bedste baner er tilgængelige for sejlere og trænere, så de kan få indsigt i og vurdere deres præstation og dermed forbedre deres konkurrenceevne på vandet.

"Det er meget spændende for os at kunne dele vores erfaringer med at levere dataanalyser til en stor sejlsportsevent som Hempel Sailing World Championships. Vi anvender vores dataanalyser og indsigt til yderligere at forbedre den sportslige oplevelse for fans, sejlere og officials," siger Lars Bang, Nordic Head of Business Analytics hos SAP.

Det er ikke en let opgave at stå for 366 kapsejladser over 11 dage, og for at hjælpe de internationale løbsansvarlige med at administrere sejladserne har SAP udviklet mobilappen SAP Sailing Race Manager. Denne app er tidligere blevet brugt til World Cup-serien i vidt omfang og gør arrangørerne mere effektive og giver større kontrol ved at automatisere og forenkle deres manuelle opgaver og kommunikationen under eventen.

Om HEMPEL SAILING WORLD CHAMPIONSHIPS 2018 I AARHUS

Sailing World-mesterskaberne afholdes hver fjerde år og er en af de største sejlsportsevents i verden og den primære kvalifikationsevent til OL i Tokyo i 2020.

Hempel Sailing World Championships 2018 i Aarhus omfatter alle 10 olympiske bådklasser. Kiteboarding bliver en del af programmet for første gang. Ambitionen er at gøre mesterskaberne i Aarhus til en unik og spektakulær event, der gør sejlsport mere populær og mere tilgængelig end nogensinde før.

Verdensmesterskaberne afholdes fra 30. juli til 12. august 2018, og 1.500 sejlere fra op til 90 nationer konkurrerer i 1.100 både.

Der afholdes samtidig en stor festival i Aarhus. Besøgende familier kan komme forbi havnen og få oplevelser på vandet. Eventen forventes at trække 400.000 besøgende til Aarhus.

Mere info: www.aarhus2018.com


Om SAP Sailing Analytics

Video: SAP Sailing Analytics – How it works

SAP Sailing Analytics løsninger

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • lars bang
  • sport event danmark
  • aarhus
  • digital transformation
  • analytics
  • realtids indsigt
  • dataanalyse
  • big data
  • #makedigitalreal
  • sap sailing race manager
  • world sailing
  • world cup
  • ol tokyo 2020
  • verdensmesterskaberne i sejlsport
  • århus
  • vm i sejlsport 2018
  • hempel sailing wolrd championships 2018 aarhus denmark
  • sejlsport
  • sap sailing analytics
  • sap danmark
  • sap

SAP er verdens førende leverandør af virksomhedssoftware og hjælper virksomheder af alle størrelser og fra alle brancher med bedre forretningsstyring. Fra forvaltning til bestyrelseslokalet, lager til butik, desktop til mobile enheder – gør SAP mennesker og organisationer bedre i stand til at samarbejde og benytte forretningsmæssige informationer mere effektivt for at være længder foran konkurrenterne. SAP applikationer og services gør det muligt for mere end 388 000 kunder i over 180 lande at optræde professionelt, tilpasse sig løbende og til at udbygge forretningen på en bæredygtig måde. For mere information, se www.sap.com/denmark.

Kontakt

Ellen Vig Nelausen

Pressekontakt Nordic Communications Manager +45 2923 3234

Susanne Kapfer

Pressekontakt Director Communications, Nordic & Baltic region Pressekontakt +46 (0)8 587 72798