Gå til indhold
Tyskland scorer point for sine mange second cities. Her er det Hamborg, der især er kendt for sin imponerende havn, mange broer, museer og gallerier.
Tyskland scorer point for sine mange second cities. Her er det Hamborg, der især er kendt for sin imponerende havn, mange broer, museer og gallerier.

Pressemeddelelse -

Tyskland storhitter hos danskerne

Flere sætter kurs mod Tyskland – nabolandet vinder frem som gastronomisk hotspot og topdestination for både børnefamilier, naturelskere og kulturturister. Populariteten vil fortsætte med at stige, spår ekspert.

Tyskland, der tidligere var forbundet med sødtandet grænsehandel og seniorer på bustur, er trådt op i en ny, trendy liga. Således vinder Danmarks sydlige nabo frem som destination for alt fra børnefamilier på sommerferie til aktive naturelskere, gastro-kendere og spa-tilhængere på storbytur.

I dag er hvedeøllens oprindelsesland hjemsted for 300 Michelin-restauranter, 1400 spabyer og vindistrikter i verdensklasse, og Ifølge rejseekspert og tv-vært Anne-Vibeke Isaksen er Tyskland p.t. et af de hippeste rejsemål på det europæiske marked.

"Tyskland er blevet trendy, og det er der god grund til. Tyskland er en kæmpe markedsplads for kulturhistorie, strand, camping, koncerter, shopping, øl, vin og gastronomi. Og landet har natur, man taber kæben over. Tiden hvor man tog sydpå for at ligge på stranden hver dag er passé, og i stedet tager man sin aktive livsstil og nysgerrighed med på ferie. Her har Tyskland mange strenge at spille på i forhold til mere traditionelle feriemål, og derfor er det også en destination, der henvender sig til en meget bred målgruppe hele året rundt," siger hun.

Ifølge Danmarks Statistik ligger Tyskland på tredjepladsen over udenlandske destinationer, som flest danskere rejser til – kun overgået af Spanien og Italien. Flere end otte procent af samtlige lange rejser til udlandet gik i 2016 til Tyskland. Men Tyskland klarer sig formentlig bedre, end tallene viser. Således dækker statistikken kun rejser af mindst fire overnatninger, mens Tyskland for masser af danskere er mål for weekendopholdet eller pitstop på vej mod skipisten eller campingpladsen længere sydpå. Statistikken over korte ophold findes ikke.

"Jeg er slet ikke i tvivl om, at tallene er højere, og at de fortsætter med at stige. Stemningen er vendt, og der findes jo efterhånden ikke en dansker, der ikke har været på storbyferie i Berlin eller Hamborg, og også Harzen og Bremen er på hastigt fremtog. Desuden er der mange, der benytter Tyskland som stop på vejen mod andre rejsemål, fordi det giver mulighed for at forlænge ferien med oplevelser frem for blot overnatning," siger Anne-Vibeke Isaksen.

Hun nævner også den korte afstand og det generelt lavere prisniveau på Michelin-stjernet mad og andre trendende oplevelser som årsag til danskernes "crush" på Tyskland.

Udviklingen i færgetrafikken mellem Danmark og Tyskland bakker op om nabolandets voksende stjerne hos danskerne. Sidste år indsatte rederiet Scandlines således to store, nye hybridfærger på ruten mellem Gedser og Rostock på baggrund af stigende efterspørgsel på afgange i weekender og højsæsoner.

"For os er det ingen overraskelse, at Tyskland trender hos danskerne. Der er sket et tydeligt imageskift, som smitter positivt af på færgetrafikken mellem de to lande," bekræfter Brian L. Hansen, Content and Campaign Manager hos Scandlines.

For at booste den positive udvikling i færgetrafikken mod Tyskland har rederiet netop lanceret kampagnen "Tysgerrig". Kampagnen skal vise danskerne, at Tyskland har mange flere esser i ærmet end Berlin, Oktoberfest og gode pølser. Den er online nu på tætpå.scandlines.dk., hvor det også er muligt at teste sin Tysklands-viden.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Under navnene Scandlines og Scandlines Helsingør-Helsingborg markedsføres i dag tre korte færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden. Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.

Fordelt på over 90.000 afgange på 12 færger transporterede Scandlines i 2016 i alt 15 millioner passagerer, 3,2 millioner personbiler, 1 million fragtenheder og 64.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Relateret materiale

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.