Pressemeddelelse -

​Familiefest i Ishøj

Den sidste weekend i august vil der være masser af glade mennesker i Ishøj, når Scania afholder Familie Weekend samtidig med, at Tempo Huset afholder flydende bådmesse i Ishøj Havn.

Scania afholder Ishøj Familie Weekend i forbindelse med det årlige Truck Show, der fem år i træk har tiltrukket op til 4.500 besøgende. Konceptet bliver dog anderledes i år, da Ishøj Erhvervsforening indgår i et samarbejde om at udvide arrangementerne, så lokale erhvervsdrivende får mulighed for at udstille og sælge deres varer.

Blandt de største trækplastre på Ishøj Truck Show bliver naturligvis lastbiler i alle afskygninger, og dertil kommer underholdning for hele familien, øl- og madboder.

- Vi planlægger aktiviteter for både lastbilentusiasten og for den ganske almindelige børnefamilie, og så vil der, som noget nyt, være gratis adgang for alle besøgende hele weekenden, siger Scanias regionschef for Fyn og Sjælland, Henrik Mortensen.

Samtidig med familieweekenden hos Scania, afholder Tempo Huset flydende bådmesse i Ishøj Havn, så hele byen vil emme af god stemning og glade mennesker.

-  Vi har indsat en hyggelig veteranbus fra Sporvejsmuseet til at køre i pendulfart mellem Ishøj Station og de to arrangementer, så der er rig mulighed for at opleve begge arrangementer, fortsætter Henrik Mortensen.

Ishøj Truck Show holder åbent 29. - 30. august kl. 9-18 om lørdagen og kl. 9-15 om søndagen.

Ønsker du at udstille

Potentielle udstillere kan kontakte Jørgen Tirsgaard hos Scania, tlf.: 4137 7300, email: jorgen.tirsgaard@scania.dk eller Sofie Haagen Schmith, tlf.: 4357 7265, email: erhvervskontoret@ishoj.dk, for mere information.

Læs meget mere om Ishøj Familie weekend på Scania Danmarks Facebook side.

Stemningsfilm fra sidste års Ishøj Truck Show


Emner

  • Underholdning

Kategorier

  • lastbilshow
  • underholdning
  • fest
  • bådmesse
  • madboder
  • boder
  • aktiviter
  • familiefest

Regions

  • Hovedstaden

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser, og er en del af bilkoncernen Volkswagen Group, som består af 10 brands fra 7 Europæiske lande.

Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, inden for forskellige faggrupper som Mekanikere, Salg, Marketing, Teknik, IT, HR, Finans, Økonomi og Service på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk.

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relaterede events