Pressemeddelelse -

​HAVI og Scania reducerer CO2-udledningen i McDonalds leverandørkæde

Scania har indgået et tæt samarbejde med virksomheden HAVI om at opfylde de globale klimamålsætninger ved at samarbejde om bæredygtig transport og logistik. 

Til efteråret starter Scania og Havi  et 5-årigt program, som via Scanias lastbiler og løsninger skal reducere CO2-emissionerne i forbindelse med transporterne til og fra McDonald’s restauranter i flere europæiske lande.

Målet er en kraftig reducering af antallet af dieseldrevne køretøjer i flere europæiske lande og frem mod 2021 at omstille ca. 70 % af HAVI’s lastbilflåde til alternative brændstoffer som eksempelvis gas- og hybrid. CO2-udledningen i forbindelse med HAVI’s leverancer til McDonald’s restauranter vil blive overvåget i realtid via Scanias opkoblede lastbiler, og det indebærer samtidig nye standarder for opkoblede bilflåder. Denne gennemgribende ændring af køretøjsflåden forventes at reducere CO2-emissionerne med 15-40 % afhængigt af rute, brændstof og den trafikale situation.

– Innovation er afgørende for vores udvikling inden for bæredygtighed og for at drage fordel af vores størrelse med henblik på at skabe forandringer – det kalder vi “scale for good”. Gennem vores proaktive samarbejde med virksomheder som HAVI og Scania kan vi skabe mere bæredygtige løsninger i vores leverandørkæde samtidig med, at de bidrager til vores globale leverandørkæde og vores strategi om bæredygtighed”, udtaler Chris Yong, som er Global Logistics Director hos McDonald’s.

– Førende virksomheder har et ansvar for at skabe forandring. I dette partnerskab sætter vi nye standarder for distribution i byerne. Vi nøjes ikke med at planlægge, vi gennemfører også tiltag – her og nu – og bidrager positivt til de samfund, hvor vi har aktiviteter, udtaler HAVI’s logistikchef Haluk Ilkdemirci.

– Vi kan se, at efterspørgslen efter bæredygtige transportløsninger bare stiger og stiger. Det her er et eksempel på et fornuftigt og nyskabende samarbejde, som betyder, at vi vi i fællesskab kan fremskynde omstillingen til et bæredygtigt transportsystem”, siger Henrik Henriksson, som er VD og koncernchef hos Scania.

Gas- og hybridlastbiler udleder ubetydelige eller ingen skadelige udstødningsgasser og reducerer CO2-emissionerne i byerne markant. Lastbilerne er ovenikøbet betydeligt mere støjsvage, og i kombination med et støjsvagt kølesystem bidrager de også til at reducere påvirkningen fra vareleverancer i og uden for byerne.

Desuden udvikler HAVI og Scania lastbiler med specialopbygninger til håndtering af affald som fx fritureolie, plastik og pap fra restauranterne med henblik på genbrug. Det bidrager til en højere grad af genbrug, og det reducerer samtidig antallet af affaldstransporter. Dermed reduceres antallet af kørte kilometer, hvilket yderligere mindsker klimapåvirkningen.

Med dette partnerskab tager HAVI og Scania vigtige skridt mod en mere bæredygtig fremtid for kunder som McDonald’s ved hjælp af teknik og løsninger, der allerede er tilgængelige i dag.

Om HAVI

HAVI er en global privatejet logistikvirksomhed, som fokuserer på innovative løsninger til optimering af førende virksomheders leverandørkæde. Virksomheden leverer også løsninger til håndtering af emballage, genbrug og affald. HAVI, som blev grundlagt i 1974, beskæftiger ca.10.000 medarbejdere og har aktiviteter i over 100 lande. Du kan se mere på www.havi.com 

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • brændstoføkonomi
  • co2
  • miljø
  • lastbil
  • scania
  • mcdonalds
  • havi

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, som arbejder med reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, salg af busser og lastbiler, finansierings- og forsikringsløsninger til vognmænd, marketing, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 25 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038