Pressemeddelelse -

Martin Bach er månedens lastbilchauffør

Martin Bech, som kører dagligvarer for Catering Engros, er udnævnt til Månedens Chauffør på Scanias Driver Academy.

I virksomheden Catering Engros har man det seneste år sparet 163.100 kr. på diesel. Det har man gjort ved at sende chaufførerne på et uddannelsesforløb på Scanias Driver Academy. Chaufføren Martin er en af årsagerne til det flotte resultat. Han kører hver dag fra Middelfart til trekantsområdet med ca. 15 aflæsninger om dagen. 

Martin har de seneste måneder kørt med udelukkende grønne A'er i sine coaching-rapporter, hvilket betyder, at han er blandt de chauffører i Danmark, som kører mest brændstoføkonomisk og miljøvenligt ift. chauffører, som kører samme slags kørsel og samme topografi. Han startede sit coachingforløb hos Scania Driver Academy for 1 år siden, og der er sket konstante forbedringer siden.

- Det er ikke nemt at opnå det resultat, men han er dygtig og har en fantastisk vilje til at ville opnå forbedringer, fortæller Martins coach Søren Danielsen.

I dag har Catering Engros haft 40 mand gennem et coaching-forløb og flere er på vej. Om de bliver ligeså dygtige som Martin må tiden vise. Men allerede nu har virksomheden haft flere chauffører oppe på "Wall of Fame", som er Scanias måde på Facebooksiden at hylde de chauffører, som bare gør det bedre end mange andre.

Resultater for Martin Bech

  • Gennemsnitsfart ca. 41 km/t
  • Gennemsnitsvægt 17 tons
  • Gennemsnitskm. 114 km
  • Gennemsnitsforbrug 3,2 km/l

- Titlen "Månedens chauffør" tildeler vi, fordi vi vil fremhæve de chauffører, som gør en ekstra indsats for at køre mere brændstoføkonomisk og trafiksikkert til gavn for miljøet, pengene og sikkerheden, fortæller Erling Petersen, som er leder af Scanias udannelsescenter Scania Driver Academy.

(Læs artikel om Catering Engros' imponerende resultater - også økonomiske - med Driver Coaching). 

Et typisk coaching forløb

Når en vognmand bestiller et coaching-forløb til sin chauffør, tildeles virksomheden en fast coach, der udover at coache chaufføren, hver måned sender en virksomhedsrapport med oplysninger om den enkelte chaufførs resultater til vognmanden. Coachen taler udvikling og forbedringsområder direkte med chaufføren, og vognmanden bliver kontaktet ca. hver 3. måned for at tale om forløbet og de fremskridt, der er sket, samt afklare udfordringer og aftale fremtidige tiltag. Får en chauffør lutter A'er i sin rapport, hører han til blandt de ti procent bedst kørende chauffører, der bliver coachet hos Scania Danmark. Fakta er nemt at måle, da alt foregår elektronisk og med de data, som sendes fra lastbilens Communicator-boks.

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • månedens chauffør
  • scania driver academy
  • catering engros
  • uddannelse
  • scania
  • miljørigtig kørsel
  • miljø
  • lastbiler
  • lastbilchauffører
  • lastbil
  • co2
  • brændstoføkonomi

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, som arbejder med reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, salg af busser og lastbiler, finansierings- og forsikringsløsninger til vognmænd, marketing, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 25 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038