Pressemeddelelse -

NYHED: Byg din egen Scania på www.scania.dk

Med Scanias nye unikke konfigurator-værktøj kan kunder og interessenter nu bygge deres egen lastbil. Formålet er at vise de mange muligheder, der findes for at skræddersy en Scania.

Siden 1980 har Scania, som den eneste lastbilproducent, bygget lastbiler ud fra et effektivt modulsystem, der gør det muligt at bygge en lastbil, der passer optimalt til dens anvendelsesområde, med et forholdsvis lille antal komponenter.

Dette unikke konkurrenceparameter har Scania nu gjort brug af i et nyt online værktøj kaldet "Scania Konfigurator", hvis formål er at visualisere muligheden for modulopbygning bedre overfor vognmænd og chauffører.

Der findes to forskellige udgangspunkter for at bygge sin egen lastbil i det nye system. 

  1. Muligheden for selv at udforske:
    Her skal man blot beslutte sig for om det skal være en forvogn eller trækker, anvendelsesområde, akselkonfiguration og førerhustype, før man går videre for at vælge farve, udstyr, etc. 
  2. Muligheden for at blive guidet ift. lastbilens anvendelsesområde: 
    Her vælger man som ovenfor. Og derefter bliver man stillet en række mere detaljerede spørgsmål, som f.eks. maksimal vægt, vejforhold, forventet antal km, topografi, trafikforhold, maksimal hastighed, etc. Herefter vil systemet finde frem til den mest egnede lastbil ud fra de angivne oplysninger.

Uanset hvilket udgangspunkt, den besøgende vælger, vil han/hun efterfølgende kunne vælge udstyrsniveau, motorer, farve, indtræk og ekstraudstyr. Og til sidst kan resultatet gemmes som pdf-fil, som kan danne grundlag for en senere samtale med en af Scanias salgskonsulenter.

- Nogle vil teste systemet for sjov, men det kan faktisk bruges til at bygge en lastbil, som den kan specificeres i virkeligheden, fotæller Scanias marketing- og kommunikationschef Lise Marie Mcloughlin Nielsen.

Udforsk selv den nye konfigurator (værktøjet understøtter kun den nye generation af Scania-lastbiler).

Emner

  • Webmedier

Kategorier

  • r-serie
  • s-serie
  • lastbil
  • scania
  • konfigurator
  • byg din egen scania

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, som arbejder med reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, salg af busser og lastbiler, finansierings- og forsikringsløsninger til vognmænd, marketing, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038