Pressemeddelelse -

Online teknologiske serviceydelser giver kunder nye muligheder

Scania er en pioner inden for opkoblede køretøjer og med introduktionen af den nye generation af lastbiler forstærker vi vores fremtrædende position inden for dette område. Både køretøjet og vores mulighed for at skræddersy individuelle løsninger til alle typer transportfirmaer kan afgøre forskellen mellem profit og tab på det forretningsområde, som kunden virkelig er optaget af - nemlig sit eget.

  • Scania udvider sit udbud af opkoblede serviceydelser, som letter arbejdet for både chauffører og transportfirmaer med fokus på en forbedring af deres bundlinje.
  • Med skræddersyet service opnår Scanias kunder lige præcis den vedligeholdelse af deres køretøjer som er nødvendig baseret på den aktuelle brug på det pågældende tidspunkt.
  • Med introduktionen af en ny Communicator-boks sikrer Scania fremtiden for intelligente lastbiler.
  • Scania introducerer flere funktioner i programmerne, der kan bruges til at styre bilparken.
  • Ecolution by Scania reducerer brændstofforbruget yderligere ved hjælp af optimerede løsninger, chauffør-coaching og intelligent vedligeholdelse.
  • Integrerede finansierings- og forsikringsløsninger via Scania udgør vigtige elementer af Scanias totalløsninger.

For knap et år siden begyndte Scania at udrulle konceptet Skræddersyet Service – et vedligeholdelsesprogram til lastbiler - på alle markeder i Europa. Det er et program, som er implementeret i det meste af Danmark, når den nye generation af lastbiler introduceres. Serviceydelsen bygger på den idé, at alle lastbiler er opkoblede, og det er deres aktuelle brugsdata snarere end den traditionelle kilometer- eller kalendermetode, som afgør, hvordan og hvornår de skal serviceres. Det kan betyde, at olieskiftintervallerne kan være op til 150.000 kilometer, hvis driftsbetingelserne er passende og under forudsætning af, at Scanias langtidsholdbare olie anvendes.

”Dette er forbundet med klare kundefordele, såsom at der for mange kunder kræves færre besøg på værkstedet", siger Lars Karlsson, Head of Services Range hos Scania.

”I stedet for, at kunderne skal holde styr på og indpasse faste serviceintervaller, kontakter Scania dem i stedet for at aftale et passende tidspunkt, hvor lastbilen kan komme på værksted. Denne ændring bygger naturligvis på den idé, at alle køretøjer er opkoblet. Hvis du så tilføjer yderligere serviceydelser såsom fjerndiagnose, kan værkstedet være på forkant i forholdet til kunden og forbedre kundens oppetid på køretøjet gennem planlagt og præventiv service", fortsætter han.

Tilgængelighed og opretholdelse af gensalgsværdi

Korrekt vedligeholdelse har en stor indvirkning på tilgængelighed og gensalgsværdier. Et køretøj, som får en nøjagtigt afstemt service, vil kunne arbejde og generere overskud i flere dage samt opretholde sin gensalgsværdi.

”Vi ved, at den tidligere metode, som eksisterede før opkobling af køretøjerne, medførte, at der var køretøjer, som blev serviceret for mange eller for få gange, da den samme løsning i virkeligheden ikke er den rigtige for alle", konstaterer Lars Karlsson.

”Jeg tror, at vi alle kan være enige om, at det mest optimale er, at hvert eneste køretøj vedlige­holdes præcist efter dets behov."

Serviceydelser med fokus på kundernes driftsøkonomi

Inden for de seneste år har Scania introduceret en række nye serviceydelser, der har til formål at hjælpe kunden med få mere fokus på deres kerneforretning og mindre på at holde vognparken kørende. Ved hjælp af kundens eget personale kan Scania overtage ansvaret for en kundes flåde i større eller mindre omfang. Det kan eksempelvis betyde, at en ekspert fra Scania rent fysisk befinder sig på kundens adresse – for at planlægge og fastlægge vedligeholdelse af køretøjer. Der kan også være tale om en aftale med vores teknikere eller etablering af midlertidige værksteder i forbindelse med eksempelvis større anlægsprojekter.

”Vi er altid åbne over for en dialog", pointerer Lars Karlsson.

”Forskellige kunder har forskellige forretningsmodeller og behov, men vi bemærker, at stadig flere kunder værdsætter værdien af at have et tæt samarbejde med Scania".

Køretøjerne er avancerede, og uplanlagte driftsstop kan være meget kostbare. Ved at skabe en komplet løsning med lokale repræsentanter fra Scania kan man få alt fra håndtering af dæk til skræddersyede vedligeholdelsesprogrammer til en fast månedlig pris.

Onlineteknologi er nøglen til bedre bundlinje

Opkoblede lastbiler er standard hos Scania i 2016, og Scania har aktuelt mere end 200.000 opkoblede lastbiler. Brancheeksperter er over en bred kam enige om, at evnen til at drage fordel af onlineteknologi er vigtig for konkurrenceevnen i fremtiden. Men hvordan kan man som individuel vognmand orientere sig blandt alle de visioner, som tilbydes?

"Scania vurderer, at kvalitet, brugervenlighed og den faktiske fordel ved de serviceydelser, som onlineteknologi medfører, inden for få år vil markere det store skel i branchen mellem producenter af premium-biler og alle de andre, udtaler Mattias Lundholm, chef for Connected Services hos Scania.

"Køretøjer vil skulle understøtte bæredygtighed og være mere tilgængelige fremover. Et intelligent udformet udvalg af serviceydelser giver vognmanden mulighed for at forbedre sin konkurrenceevne og dermed bidrage til et bedre resultat."

Scanias nuværende udvalg af serviceydelser inden for flådestyring og serviceydelser til chaufføren suppleres konstant med ekstra og yderligere udviklede funktioner. Eksempler er fjernstyring af køretøjets kabinevarmer og muligheder til at forbedre kommunikationen mellem chauffør og vognmand via en ny IT portal med yderligere udviklet funktionalitet. Det faktiske udseende og interface er gennemgribende revideret. Eksempelvis kan trafikplanlæggerne hjemme på transportvirksomhedens kontor nu direkte overføre beskeder, adresser og ruteanvisninger til køretøjets infotainmentsystem.

"Ordsproget, at det kun er din fantasi, som sætter grænser, er måske lidt for brugt, men det passer virkelig", siger Mattias Lundholm og fortsætter.

"Vi har yderligere produktivitetsfremmende og/eller omkostningsreducerende funktioner i støbeskeen. Der er tale om serviceydelser med tilknytning til eksempelvis ruteplanlægning, vedligeholdelse af køretøjet og hjælp til chaufføren".

Forudsigelighed giver ro i sindet

Serviceydelser såsom Ecolution by Scania har nu været på markedet i en årrække og har bevist sin værdi mange gange. Ved at fokusere meget på alt fra køretøjets specifikationer til chaufførtræning og opfølgende coaching såvel som planlagt vedligeholdelse, kan man opnå resultater i form af markant reduktion i brændstofforbrug, hvilket få ville have troet muligt for bare ti år siden.

"Ecolution by Scania fokuserer både på vognmændenes omkostninger og omsætning", siger Mattias Lundholm.

"De rigtige køretøjer og uddannede chauffører er den bedste opskrift på at være i stand til at opnå en god overordnet økonomi i din virksomhed. Hvis du supplerer din løsning med finansiering og forsikring fra Scania kan du se frem til et sikkert ejerskab. Med forudsigelige og lave udgifter samt køretøjer, som grundlæggende altid er til rådighed, kan vognmænd fokusere på at udføre et godt stykke arbejde for deres kunder samtidig med, at de opretholder en god rentabilitet".

Med den nye generation af lastbiler åbner Scania også op for en række nye muligheder med hensyn til at kommunikere med resten af verden via den indbyggede Scania Communicator. Både vognmænd og chauffører kan få adgang til det nye interface og de nye serviceydelser, som ikke er knyttet til eksisterende teknologiske løsninger.

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • bæredygtighed
  • miljørigtig kørsel
  • miljø
  • lastbilchauffører
  • brændstoføkonomi
  • co2
  • ny scania
  • scania
  • lastbiler

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, som arbejder med reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, salg af busser og lastbiler, finansierings- og forsikringsløsninger til vognmænd, marketing, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relateret materiale