Pressemeddelelse -

Så fik Europamesteren sin præmie - en helt ny lastbil

Chauffør og vognmand Lars Søndergård fra Aale ved Tørring vandt i foråret Scanias ’Young European Truck Driver’ chaufførkonkurrence. Fredag d. 13. november fik han overdraget sin præmie – en spritny Scania R 580 V8 Ecolution by Scania model.

Det var en stolt og glad Lars Søndergård, der fredag morgen mødte op med hele den nærmeste familie hos Scania i Vejle for at hente sin præmie.

I sin tale til Lars Søndergård fremhævede Scanias adm. direktør, Janko van der Baan, at Lars har vundet konkurrencen foran i alt 23.000 europæiske lastbilchauffører.

- Danmark er jo trods alt ikke det største land, og andre lande har mange flere chauffører. Det gør kun din præstation endnu mere beundringsværdig, sagde Janko van der Baan.

Efter talen tog de to coaches fra Scania Driver Academy, Jens Bækgaard og Søren Danielsen, over. De foretog en detaljeret gennemgang af alle funktionerne på lastbilen, så Lars får mest muligt ud af sin lastbil fremover. 

De to coaches havde Lars i skarp træning før den europæiske finale og glæder sig over at kunne fortsætte det gode samarbejde med ham i minimum to år endnu.

- Lars har valgt en Ecolution by Scania model, og med den følger bl.a. to års coaching i brændstof-økonomisk, CO2 reducerende og trafiksikker kørsel. Vi er super glade for at kunne holde kontakten med ham og tror faktisk på, at han kan blive endnu bedre, selvom han i forvejen er virkelig god, fortæller driver coach Jens Bækgaard.

- Vi oplever dagligt store forbedringer i lastbilchaufførers kørsel, uanset erfaring, slutter han.

Inden Lars endelig kunne køre ud af værkstedet med sin tredje lastbil, den helt nye metalgrønne Scania R 580, fik han overrakt et gavekort af Scania Finans på et års gratis forsikring, som også var en del af præmien.

Anden gang blev lykkens gang

Det var 2. gang, at Lars Søndergård deltog i Young European Truck Driver. I 2012 sluttede han på en flot 2. plads i den danske finale, og med den europæiske sejr i år, satte han en tyk streg under sine evner som lastbilchauffør. 

- Det har været en fantastisk rejse, fortæller Lars Søndergård.

- Jeg kan ikke kun udpege een oplevelse, som har været speciel, men mange. Først det at træne op til konkurrencen, så at vinde og at følge sin nye lastbil på produktionsbåndet. Til sidst at dreje nøglen og starte den, som den allerførste og ja, nu at få den leveret. Alt har været en kæmpestor oplevelse, slutter han.

Fakta om Lars’ ny lastbil:

Ekstra oplysninger:

  • Solgt af Jesper Christensen, Scania i Vejle
  • Opbygget af Scania i Vojens
  • Lakering ved Ingemanns Lakering i Padborg
  • Plys v. Intruck i Padborg
  • Logoer og skrift ved Logoprint i Brædstrup

Se Lars følge produktionen af sin nye Scania R 580 her:

Verdens største chaufførkonkurrence

Young European Truck Driver afvikles parallelt i 26 europæiske lande. Med konkurrencen sætter Scania fokus på chaufføren som den absolut vigtigste person, når det gælder trafiksikkerhed og økonomisk kørsel med lastbil. Chaufførkonkurrencen indgår i Scanias globale trafiksikkerhedsarbej-de og arrangeres i samarbejde med EU-Kommissionen og med bl.a. Michelin, vognmandsorganisati-onen Dansk Transport & Logistik (DTL), trailerproducenten Schmitz Cargobull, kameraproducenten Orlaco samt Scania Lastbilforsikring som partnere.

Det var sjette gang, at Scania arrangerede Young European Truck Driver, som siden 2003 har tiltrukket over 75.000 sikkerheds- og miljøbevidste lastbilchauffører.*Ecolution betyder bla. En speciel specifikeret lastbil, som er bygget med henblik på at kunne spare så meget brændstof som muligt. Konceptet indeholder også regelmæssig vedligeholdelse på lastbi-len samt chaufførcoaching i to år.

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • yetd
  • r 580
  • scania
  • ecolution
  • europamester
  • van hool
  • lastbiler
  • communicator

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, som arbejder med reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, salg af busser og lastbiler, finansierings- og forsikringsløsninger til vognmænd, marketing, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relateret materiale